Home Diverse Lækre butterdejssnacks med bacon

Lækre butterdejssnacks med bacon

Velkommen til det nye år, også på madfronten her på Hverdagsro, hvor der her i 2021 hver fredag vil komme en ny opskrift. Vi hygger os hjemme hos os med at lege os frem til skønne smage, og håber at I også vil kunne få glæde af opskrifterne.

Disse lækre butterdejssnacks er med ost og bacon, og er en skøn blanding af noget sødt, noget salt, og noget lidt stærkt. Vi fik dem til mandens fødselsdag i december, da vores naboer kom på besøg til et glas bobler og en snack. De tager ikke lang tid at lave, og de er ret nemme. Det er bare lidt mere spændende end bare at sætte en skål chips på bordet… Når de bages, lægger du dine butterdejssnacks ovenpå en rist, som derefter placeres på en bageplade m. bagepapir på. På den måde undgår du at den del af farinen der uvilkårligt vil blive mørk sætter sig på dine snacks. Den drypper istedet ned på bagepapiret og væk fra butterdejen.

Du vil sikkert også kunne lide:
Opskrift på grove peperoni snegle
Opskrift på butterdejs solsikke med pesto

God fornøjelse!

Lækre butterdejssnacks med bacon

Lækre snacks

Bagetid 30 minutter
Antal 12 stk

Ingredienser

  • 1 pakke frosset butterdej (m. 6 plader)
  • 1 dl farin
  • 1 tsk tørret rosmarin
  • salt, peber
  • 1 pose revet cheddar ost (ca 2 dl)
  • 1 æg
  • 1 tsk cayennepeber
  • 12 strimler bacon

Sådan gør du

  1. Lad butterdejen tø op (gøres nemt natten over i køleskabet).

  2. Bland farin og rosmarin i en skål, og tilsæt lidt salt og peber.

  3. Læg 3 plader butterdej ved siden af hinanden, og pensl dem med æg.

  4. Fordelen det revne cheddar ovenpå pladerne, og tryk det let ned i dejen. Drys med cayennepeber.

  5. Pensl de resterende 3 butterdejsplader med æg på den ene side, og læg pladerne ovenpå de andre (med æggestrygelsen nedad mod osten). Du har nu 3 "sandwiches".

  6. Skær nu hver "sandwich" i 3 lange rektangler, og tryk hvert rektangel let sammen i hver ende. Sno nu hvert rektangel en eller to gange. Herefter rulles en strimmel bacon rundt om hver snoet rulle.

  7. Læg nu (et stk ad gangen) hver rulle ned i farin blandingen, så der fordeles noget farin udover hele rullen. Læg dem derefter på en bagerist.

  8. Placér bageristen over en bageplade med bagepapir, og drys til sidst med det resterende farin.

  9. Bages ved 180 grader (ingen varmluft) i ca. 30 minutter. Rullerne skal få pænt med farve, og baconen skal være færdig (giv dem evt lidt mere hvis det er nødvendigt).

  10. Spises lune / let afkølede.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering