Home HovedretterFisk Salade Nicoise

Salade Nicoise

Salade Nicoise

Salade Nicoise er ubetinget én af mine absolutte yndlingssalater, og jeg elsker at den snildt kan gøre det ud for et helt måltid. Som navnet antyder stammer salaten fra Nice; en skøn by jeg har været så heldig at besøge op til flere gange. Byen har én af de mindste lufthavne jeg nogensinde er fløjet til, og en landingsbane der ligger helt ud til vandet. Så man får allerede næsten inden  man har sat fødderne på fransk jord en helt unik Nice oplevelse.

Jeg har ofte lavet Salade Nicoise som frokostret, og den kan varmt anbefales. Ligesom Nice.

 

♡ 1000 tak fordi du læser med på Hverdagsro ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Salade Nicoise

Ret Hovedret, Salat
Køkken Fransk
Forb. tid 30 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 1 iceberg eller romaine salathoved
  • 10 cherry tomater (stuetemperatur)
  • 250 g grønne bønner (friske)
  • 4 hårdkogte æg
  • 2 dåser tun i olie
  • 100 g sorte oliven uden sten
  • 10 ansjosfileter

Dressing:

  • 3 spsk olivenolie
  • 1,5 spsk balsamisk eddike
  • salt og peber

Tilbehør:

  • 8 skiver landbrød
  • smør

Sådan gør du

  1. Nip enderne af bønnerne, og kog dem i letsaltet vand i ca. 4 minutter. Køl af i iskoldt vand.

  2. Snit salaten groft, halvér tomaterne, og skær æggene i kvarte.

  3. I et fad blandes salat, bønner, tomater og tun. Dryp salaten med dressingen, og pynt derefter toppen af salaten med æg, oliven og ansjoser.

  4. Smør brødskiverne, og sæt dem i ovnen ved 230 grader indtil smørret er smeltet og kanterne har fået farve. Servér brødet til salaten.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering