Er du fan af hjemmelavet urtesalt, så er det lige nu højsæson for ramsløg, der giver den lækreste grønne urtesalt man kan tænke sig. Ramsløgssalt laver du på præcis samme måde som andre urtesalte, dvs. ved en langsom tørring i ovnen. Det er virkelig nemt!
Brug den lækre ramsløgssalt som du ville bruge en hvidløgssalt. Det er et skønt tilbehør på bordet også når I griller. Som en ektra bonus har det den flotteste grønne farve fra de skønne ramsløg.
LÆS OGSÅ: Opskrift på ramsløgspesto
♡ Tak fordi du læste med på Hverdagsro.dk ♡
Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til opskriften, er du meget velkommen til at stille dem i kommentarfeltet under opskriften.
Ramsløgssalt
Ingredienser
- 3 dl grofthakkede ramsløg blade
- 150 g groft salt
Sådan gør du
-
Skyl ramsløg bladene fint, og lad dem tørre på et viskestykke.
-
Snit bladene groft, og blend dem herefter. Når de er rimeligt finthakket tilsætter du saltet og blender videre til det er godt blandet. Saltet skal ikke finthakkes!
-
Bred blandingen jævnt ud på en bageplade med bagepapir. Hvis der er større blad stykker der ikke er blevet rigtig blendet fjerner du dem. Giv det 1-2 timer i ovnen ved 70 grader varmluft. Det er færdigt når det er helt tørt.
-
Fyld den afkølede urtesalt i et tætsluttende glas.