Home KageopskrifterCookies og småkager Candy Cane Cookies
Candy cane cookies

Bolchestokke hænger i min verden uløseligt sammen med jul, og især jul med de lidt amerikanske briller på. De er så fine de små hvide og røde stokke, og deres skønne pebermynte smag egner sig fint til kager og desserter.

Candy cane cookies - på pladen

I disse candy cane cookies indgår de både i knust form i selve dejen, og som pynt på toppen. De er SÅ hyggelige både at bage og at spise 🙂   Vi fik dem som en lille let dessert med en kop kaffe til.

 

♡ 1000 tak fordi du læser med på Hverdagsro ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

 

Candy Cane Cookies

Køkken Amerikansk
Bagetid 10 minutter
Antal 18 stk
Forfatter Tina

Ingredienser

  • 100 g smør (blødt)
  • 1 dl sukker
  • 1 dl rørsukker
  • 1 æg
  • 3 dl hvedemel
  • 0,5 tsk bagepulver
  • 0,5 tsk vaniljepulver
  • 0,5 tsk salt
  • 0,5 dl kakao
  • 100 g mørk chokolade (groft hakket)
  • 7 små rød/hvide bolche stokke (når du knuser dem skal der blive ca. 1 dl.)

Pynt:

  • 2-3 knuste bolchestokke

Sådan gør du

  1. Pisk den bløde smør med sukker og rørsukker.

  2. Tilsæt æg, mel, bagepulver, vaniljepulver, salt og kakao.

  3. Hak chokolade groft, og mix i dejen.

  4. Del dejen i ca. 18 dele, og tril hver kage til en kugle. Hver kugle dyppes i hakkede bolchestokke (på den ene side), og sættes på bagepladen med bolchesiden opad. Tryk hver kage lidt flad (de vil også flyde noget ud).

  5. Bages ved 180 grader (ingen varmluft) i ca. 10 minutter.

  6. Når de varme cookies er kommet ud af ovnen trykkes lidt ekstra hakkede bolchestokke på toppen.

  7. Lad kagerne køle på en rist.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering