Home HovedretterFjerkræ og vildt Kylling i karry – spicy variant

Kylling i karry – spicy variant

Kylling i karry

Denne version af kylling i karry er ikke som den min mor lavede. Overhoved ikke, faktisk. Men – den smager vildt godt! Brug den karry du har stående, eller lav din helt egen blanding (få opskriften på hjemmelavet karry lige her). Jeg brugte min egen hjemmeblandede i retten, og resultatet blev virkelig lækkert. Når glasset med den hjemmelavede karry er tømt skal jeg helt sikkert have lavet en portion mere!

Karry

Tilsæt så meget chili som du har lyst til. Retten må gerne være hot.

♡ Tak fordi du læser med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Kyllling i karry

- spicy variant

Samlet tid 1 time
Antal 4 personer
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 2 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 3-4 cm frisk ingefær
  • 1 rød chili (evt.)
  • 3 tsk karry
  • 2 spsk hvedemel
  • 4 dl hønsebouillon
  • 400 g kyllingebryst
  • 100 g frosne ærter
  • neutral madolie til stegning
  • salt, peber

Tilbehør:

  • kogte ris

Sådan gør du

  1. Snit løg, hvidløg, chili og ingefær fint, og steg det i olie (i en gryde) ved middel varme til de er bløde. Tilsæt karry, hvedemel og ca. 1 dl. bouillon og rør rigtig godt til ligner en fast "grød". Tip: Tilsæt kun så meget chili som du selv synes er passende alt efter hvor stærk du ønsker retten!

  2. Tag gryden af varmen, og giv det hele en grundig tur med stavblenderen.

  3. Tilbage på komfuret med gryden igen, og tilsæt nu resten af bouillonen lidt efter lidt, mens du pisker grundigt så alle melklumper kommer ud. Tag gryden af varmen og sæt til side.

  4. Skær kyllingebrysterne i mindre stykker, og brun dem af på begge sider på en pande. Krydr let med salt og peber.

  5. Hæld karrysaucen over kyllingestykkerne, skru ned på lav varme, og læg låg på. Retten skal nu stå og simre i 30 minutter.

  6. Tilsæt ærterne, og simr videre i ca. 5 minutter, hvorefter retten er klar til servering.

  7. Smag til med salt og peber.

  8. Servér retten med kogte ris til.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering