Home Diverse Hvidløgsost

Hvidløgsost

Hvidløgsost

Jeg har længe gået og haft lyst til at forsøge mig med en hjemmelavet hvidløgsost. Altså ikke “snydeversionen”, hvor man bare køber en neutral smøreost og rører op med hvidløg, men sådan én der laves helt fra bunden af med kærnemælk. Jeg synes der er noget helt forrygende over sommetider at lave tingene helt fra bunden af. Det giver en helt speciel tilfredsstillelse, når man selv har “været med hele vejen”. Er det bare mig?

Og helt ærligt – det er altså ikke specielt svært at lave en super lækker hjemmelavet smøreost. Det tager bare lidt tid og tålmodighed. Men svært er det altså ikke.

Servér den hjemmerørte hvidløgsost på en gang hjemmebagte knækbrød, og der er ikke et øje tørt 🙂

LÆS OGSÅ: Opskrift på nemt hjemmebagt knækbrød

♡ Tak fordi du læser med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Hvidløgsost

- dejlig hjemmelavet ost helt fra bunden af

Antal 1 dl
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 0,5 liter gammeldags (økologisk ) kærnemælk
  • 0,5 dl mælk
  • 1,5 dl piskefløde

Fyld:

  • 1-2 fed hvidløg (presset)
  • 1 spsk klippet purløg
  • salt, peber

Sådan gør du

  1. Kærnemælk, mælk og fløde fyldes i en gryde. Varm det op ved middel varme til det når en temperatur på 30 grader. Rør IKKE i det undervejs (så risikerer du at det bliver grynet).

  2. Ved 30 grader begynder væsken af skille, så du får en lys fast del (ostemasse) og en klar væske (valle).

  3. Find en stor røreskål, og sæt en si over. Læg et rent viskestykke i sien, og hæld nu indholdet fra gryden hverover i.

  4. Nu folder du bare resten af viskestykket henover det der bliver til din ost, og sætter det hele i køleskabet. Her skal det nu stå til næste dag.

  5. Nu skulle alt vallen gerne være dryppet fra, så du har en fast ostemasse liggende i viskestykket. Denne fyldes nu over i en skål.

  6. Bland osten med presset hvidløg og klippet purløg, og smag til med salt og peber.

  7. Den skønne ost vil kunne holde sig i køleskab en uges tid. Servér den f.eks. på knækbrød eller kiks.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering