Home MormormadBagværk Krydderkage
Krydderkage

Vi er dykket ned i mormorskuffen i dag, med opskrift på sådan en helt almindelig gammeldags skøn krydderkage.

Det er faktisk ikke så tit jeg bager sådan en rigtig klassisk krydderkage, men når det så sker – hold nu op, det smager jo bare skønt! Hele huset dufter af sådan lidt juleagtige krydderier, og smagen er Barndom med stort B.

Spis krydderkagen som den er, eller med smør på. Begge dele smager skønt!

♡ Tak fordi du læser med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Krydderkage

- en helt klassisk gammeldags én af slagsen

Bagetid 1 time
Antal 1 kage
Forfatter Hverdagsro

Ingredienser

  • 175 g smør eller margarine (blødt)
  • 2,5 dl farin
  • 1 æg
  • 4 dl hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 dl mælk

Krydderier:

  • 2 tsk kanel
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk stødt nellike
  • 1 tsk stødt allehånde
  • 2 tsk kardemomme

Sådan gør du

  1. Pisk smør og farin luftigt.

  2. Tilsæt ægget og pisk igen.

  3. Bland mel med krydderier, og tilsæt blandingen lidt ad gangen sammen med mælk.

  4. Fyld dejen i en sandkageform foret med bagepapir.

  5. Bag krydderkagen ca. 60 minutter ved 175 grader (ingen varmluft).

  6. Prøv med en strikkepind el.lign. om kagen er færdig.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering