Vi har 4 squash planter i køkkenhaven i år. 2 der absolut intet giver, og 2 der er utroligt flittige. Så lige p.t. bliver der proppet squash i snart sagt det meste der laves i køkkenet 🙂
Squash er utroligt lækre at bruge i kager, da de giver en dejlig svampet konsistens. Det samme gælder når du putter dem i brød. Disse små lækre squash muffins er skønne til f.eks. en kop varm eftermiddagste. Jeg garanterer (næsten) at der ikke vil være flere tilbage på fadet når I rejser jer 🙂
ANDRE DEJLIGE OPSKRIFTER MED SQUASH:
Squashbrud – dejlige brød der er fine også i madkassen
Squash boller
Marmorkage med squash
Fyldte squash
Fiori di zucca fritti
♡ Tak fordi du læser med på Hverdagsro.dk ♡
Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN
Squash Muffins
- skønne svampede muffins med lime top
Ingredienser
Dej:
- 200 g groftrevet squash
- 2 æg
- 125 g sukker
- 120 g smør
- 175 g hvedemel
- 2 tsk kanel
- 2 tsk bagepulver
- 0,5 tsk vaniljepulver
- 50 g hakkede mandler
Lime topping:
- 100 g neutral flødeost (f.eks. Philadelphia - ikke light)
- 40 g blødt smør
- 200 g flormelis
- 1 lime (revet skal heraf)
Sådan gør du
-
Smelt smørret og lad det afkøle lidt.
-
Imens pisker du æg og sukker lyst og luftigt, og tilsætter de revne squash.
-
Sigt hvedemel, kanel, bagepulver og vaniljepulver ned i dejen (dvs. hæld det gennem en sigte og ned i dejen).
-
Vend det smeltede smør og de hakkede mandler i til sidst.
-
Fyld dejen i papirmuffinsforme, der (helst) placeres i en metal muffinform (så de holder faconen under bagningen). Har du ikke sådan én, kan du tage dobbelt lag papirsforme - det går også fint.
-
Bag kagerne i ca. 25 minutter ved 180 grader (ingen varmluft).
-
Mens kagerne køler af laver du toppingen sådan her:
-
Rør det bløde smør og flødeosten sammen med en håndmixer, og sigt flormelis her. Vend til sidst den revne limeskal i. Fyld blandingen i en sprøjtepose med stjernetyl, og sæt på køl indtil kagerne er helt kolde, hvorefter du sprøjter en top på hver.