Home KageopskrifterCookies og småkager Sarah Bernhardt kager

Sarah Bernhardt kager

Sarah Bernhardt Kager

Sarah Bernhardt kager er en rigtig klassiker – og en super lækker lille “hapse kage” eller petitfour der egner sig fantastisk godt på et kage tapas bord, eller som en lille lækkerbidsken til kaffen. Denne version er den helt klassiske, hvori der faktisk ikke indgår ret mange forskellige ingredienser. Det er dybest set bare makron, fløde og chokolade. Men selvom de er enkle og nemme at lave, skal man lige huske at sætte en god portion tid af til det, da der er en laaaaaaang køletid på fløden. jeg vil anbefale at lave dem dagen før de skal bruges – så kommer planen til at klappe.

Men de er tiden og besværet værd, de skønne små Sarah Bernhardt kager!

♡ Tak fordi du læser med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Sarah Bernhardt Kager

- den helt klassiske slags

Antal 30 stk
Forfatter Tina

Ingredienser

  • 30 makroner (diameter ca. 4 cm)
  • 200 g mørk chokolade
  • 2 dl piskefløde
  • Pynt: f.eks. guldstøv, frysetørrede hindbær el.lign.

Sådan gør du

  1. Start med at hælde fløden i en lille gryde.

  2. Bring fløden op til kogepunktet, og bræk 50 g chokolade i stykker der fyldes i flødeblandingen og smelter heri. Rør rundt mens det smelter - det tager et par minutter.

  3. Hæld flødeblandingen over i en anden beholder, der dækkes til og sættes i køleskabet. Nu skal den så blive næsten helt kold. TÅLMODIGHED!! Det tager 4-5 timer. Når den bliver kold vil den stivne, og blandingen skal være rimeligt stiv før du kan arbejde videre med den!

  4. Pisk den stivnede flødeblanding op med en håndmixer.

  5. Læg makronerne ud på et fad der kan gå i køleskabet. De skal have den flade side nedad. Læg nu en teskefuld flødeblandingen ovenpå hver. Form det gerne som en lille top (det gøres lettest med bagsiden af en teske, der lige varmes op i varmt vand først).

  6. De færdige makroner sættes nu i køleskab igen - gerne til dagen efter.

  7. Smelt det resterende chokolade (150 g) og "pensl" nu flødedelen på hver kage. Det er ikke så let at gøre med en bagepensel - brug en teske i stedet for.

  8. Drys pynten på hver kage inden chokoladen stivner.

  9. Sæt på køl igen når chokoladen er stivnet, og servér direkte fra køleskabet.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering