Home Diverse Rugbrødschips

Rugbrødschips

Rugbrødschips

Advarsel: Stærkt vanedannende!

Rugbrødschips er noget af det nemmeste at lave selv – det tager ikke ret lang tid og så smager de helt forrygende godt. Brug dine rugbrødsrester – det er bare bedst hvis det er et rugbrød der ikke er skåret i skiver fra producenten af, da der helst skal bruges tyndere skiver til chipsene. Jeg fik min datter (som arbejder hos vores lokale bager) til at skære et rugbrød i 3 mm tykke skiver, og den tykkelse passede helt perfekt.

Du kan bruge alle former for rugbrød – med/uden kerner osv. Det skal bare helst have nogle dage på bagen og altså ikke være helt nybagt, da det så er virkelig svært at skære i så tynde skiver.

Rugbrødschips smager skønt som en snack med f.eks. hummus eller baba ganoush til, som tilbehør til en salat, eller som lækkert snack fyld i madpakken. Listen af muligheder er lang 🙂

Tip: De dele af rugbrødet der ikke bliver så pæne kan du tage fra og lave ymerdrys af!

 

♡ Tak fordi du læste med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til opskriften, er du meget velkommen til at stille dem i kommentarfeltet under opskriften.

Rugbrødschips

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 20 minutter
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • Rugbrødsskiver, 3 mm tykke Tip: Det er lettest at skære rugbrød der ikke er helt nybagt!
  • Olivenolie
  • groft salt

Sådan gør du

  1. Skær skiver af rugbrød - de skal være ret tynde, ca. 3 mm. Du kan skære dem som firkanter eller trekanter - det bestemmer du selv 🙂

  2. Læg dem i et enkelt lag på en bageplade med bagepapir på, dryp med olivenolie og drys med groft salt.

  3. Bag dem ved 175 grader varmluft i ca. 15 minutter. Der kan sagtens være flere plader i ovnen på samme tid.

  4. Lad dem afkøle på en rist, og når de er helt kolde opbevares de i en lufttæt beholder.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering