Det er ikke så tit vi eksperimenterer med cocktails herhjemme, men vi gjorde en undtagelse i går hvor det var så varmt og forsøgte os med en fusion mellem Danmark og Cuba – nemlig en daiquiri tilsat rabarbersirup. Det blev en rigtig skøn cocktail på en varm sommerdag!
Hvis du vil prøve den skal du huske i god tid at lave din rabarbersirup, da den skal køle helt ned inden du kan bruge den. Jeg valgte ikke at knuse isen totalt; tror egentlig den ville blive endnu bedre hvis isen havde været mere knust. Men prøv dig frem 🙂 Opskriften rækker til 2 personer.
Andre lækre opskrifter med rabarber:
Ymerfromage med rabarber granita
Rabarbergrød
Rabarbersorbet
♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡
Rabarber daiquiri
Forb. tid 15 minutter
Samlet tid 15 minutter
Antal 2 drinks
Ingredienser
- Rabarbersirup:
- 5 stænger rabarber så røde som muligt
- 1,2 dl. vand
- 1 dl. sukker
- Cocktail:
- 6 cl hvid rom
- 1,5 cl lime juice
- 3-4 cl rabarbersirup ovenfor
- knust is
Sådan gør du
-
Start med at lave rabarbersiruppen. Skær rabarber i 1 cm tykke skiver, put dem i en gryde med vandet, og kog det til rabarberne er kogt ud. Si massen gennem en sigte, og hæld den klare væske i en ren gryde. Tilsæt sukker, og kog ind til der er ca 4 cl tilbage og det er blevet lidt tykt. Sæt på køl. Det skal være iskoldt før det bruges.
-
Knus isterningerne. Mix alle ingredienser, og hæld på glas. Pynt evt med myntekviste el.lign.