Vi fortsætter den sunde linje i dag, med endnu en opskrift på sunde snacks, nemlig kokos snack kugler. Jeg er personligt nu på dag 10 af min “nul slik – nul kage januar”, så trangen til hyggelige og lækre alternativer begynder så småt at indfinde sig 🙂
Jeg lavede mine kokos snack kugler med halvt mandler / halvt pistacienødder (usaltede), men man kan bruge de nødder man nu har liggende.
Du vil sikkert også kunne lide: Sunde snacks: Tranebær energi kugler
Udover at være sunde, så er kokos snack kuglerne her også både vældig nemme og hurtige at lave, og så smager de virkelig super dejligt af kokos. Jeg har bestemt ikke tænkt mig at droppe de sunde snacks, selv om januar får en ende!
♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡
Kokos snack kugler
Sunde snacks!
Ingredienser
- 1 dl nødder (f.eks. cashew, mandler, pistacie - eller en blanding)
- 10 friske dadler (hvor stenen er fjernet)
- 1 dl kokosmel
- 1 spsk kokosolie (kan udelades)
- 1 spsk vand
- 0,25 dl kokosmel (til at trille kuglerne i)
Sådan gør du
-
Blend nødderne godt (ca. 10 sek.). Brug en food processor eller blender.
-
Blend dadlerne. De skal blive helt mosede.
-
Mix alle ingredienser indtil alt er fint hakket.
-
Saml "dejen" med hænderne, og form små kugler. Hvis dejen ikke vil samle sig kan du tilsætte en ekstra dadel (det er dadelmosen der binder dem sammen).
-
Tril kuglerne i kokosmel - og så er de klar. Sæt dem i køleskabet, og server dem køleskabskolde!
De kan også sagtens fryses ned.
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN.