Home Grill Grillspyd

Grillspyd

Grillspyd, stegt

Grillspyd er en af sommerens helt store grill favoritter hjemme hos os. Lækkert fordi fyldet kan varieres nærmest i det uendelige, og marineres med præcis de smage man bedst synes om. Desuden plejer grillspyd at hitte også hos børnene – det er ret spændende med alt det forskellige der er på.

Vi hører til dem der griller året rundt, men selvfølgelig mest om sommeren. Men forleden stod manden altså på terrassen i bidende frost, og grillede disse lange lækkerbiskner. De smagte præcis lige så godt inde i stuen med ild i brændeovnen, som når vi har spist dem om sommeren på terrassen med solen i øjnene.

Jeg giver her nogle bud på hvad du kan komme på dine grillspyd.

Med hensyn til kødet synes jeg det smager bedst hvis du marinerer det; det giver langt mere smag til spyddet.

Kød:
Kylling
Svinekød
Oksesmåkød
Cocktailpølser

Nemme marinader til kødet:
Almindelig barbecue sauce
Sød chili sauce
Soya sauce
Olivenolie med soya sauce, citronsaft, og krydderier

Grønsager:
Champignons
Squash
Peberfrugt
Skive af majskolbe
Frisk ananas
Løg (gerne salatløg eller rødløg)

Du kan desuden lave dessertgrillspyd, hvor du evt. serverer en kugle vaniljeis til eller en skefuld lækker kold flødeskum. Eller hvad med lidt chokolade sauce?

Du kan bruge alle typer af “faste” frugter og bær på dine dessertspyd (f.eks. blommer, melon, jordbær, æble, pære).

 

Andre lækkerier på grillen:
Oliven med chorozo
Bøffer i whiskeysauce

♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡

Tina

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment