Havregrynsboller er hurtige at bage, og lækre at bruge i børnenes madpakker da de mætter godt. De er skønne lagt sammen med lidt pålæg og et salatblad! Der bliver ca. 9 stk ud af denne portion.
Du vil sikkert også kunne lide:
Rugbrødsboller
Gulerodsboller
Rustikke grønsagsboller
♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡
Havregrynsboller
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 50 minutter
Antal 9 stk
Ingredienser
- 50 g gær
- 3 dl. lunkent vand
- 1,5 dl. græsk yoghurt
- 2 dl. havregryn
- 3 spsk olivenolie
- 1 spsk groft salt
- 4-600 g hvedemel
- Blå birkes til pynt
- 1 dl. mælk
Sådan gør du
-
Oplæs gæren i vandet, og bland olivenolie og salt i.
-
Tilsæt havregryn og græsk yoghurt.
-
Tilsæt mel til dejen hænger sammen men stadig er lidt klistret.
-
Lad djen hæve en times tid med viskestykke over.
-
Form dejen til ca. 12 boller, som sættes til efterhævning ca. 30 minutter.
-
Fyld 2 dybe tallerkner - en med mælk og en med blå birkes.
-
Dyp nu hver bolle først i mælk og dernæst i birkes. Sæt på plade med birkes opad.
-
Bages ved 200 grader i ca. 20 minutter.