Home Hovedretter Vintersuppe
Vintersuppe

Omtrent sådan her lød samtalen hjemme hos os tidligere på ugen.
Husets teenagere: “Mor, vi skal jo have lasagne på fredag. Kan der ikke godt komme cocktailpølser i?”
Mig: “Jo, hvis I er artige og spiser linserne i vintersuppen i morgen”
Husets teenagere: “Hmmmmmm nå ja…… ok………”

Men sjovt nok havde piben faktisk fået en helt anden lyd, da suppen kom på bordet dagen efter. For godt nok indeholdt den linser (som helt ærligt aldrig vækker den helt store jubel hos os) – men alle i familien – incl de to teenagere – var vildt begejstrede, for suppen smagte jo vanvittig godt! Og…. der var så cocktailpølser i lasagnen dagen efter 🙂

Jeg er også selv super begejstret for opskriften, for ikke nok med at suppen er sund og faktisk mætter så meget at man ikke behøver at servere f.eks. flutes til, så er den SÅ nem at lave. Når først grønsagerne lige er hakket, ja så passer den faktisk bare sig selv på komfuret indtil den skal skylles ned. En helt perfekt suppe til vinterens hverdage.

Velbekomme!

Vintersuppe

Samlet tid 30 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 85 g tørrede røde linser
  • 2 gulerødder (i tern)
  • 3 stængler bladselleri (i skiver)
  • 2 porrer (i skiver)
  • 3 fed hvidløg (groft hakket)
  • 2 spsk tomatpuré
  • 1 tsk tørret rosmarin
  • 3 grønsagsbouillon terninger
  • 1 spsk chilipulver

Sådan gør du

  1. Alle ingredienserne (undtagen chili pulver) i en stor gryde, og tilsæt 1,5 liter kogende vand.

  2. Sænk temperaturen, og læg låg på. Lad suppen småkoge i ca. 30 minutter til linserne er færdige.

  3. Tilsæt chilipulver, og blend suppen (nemmest med en stavblender). Du skal bare blende den ganske let, så konsistensen bliver lidt cremet. Det er meningen at der stadig skal være "klumper" i.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering