Så nærmer vi os så småt fastelavnstiden. Det er så hyggeligt med en hjemmebagt fastelavnsbolle, og indrømmet – selvom ungerne her i huset efterhånden er ved at være rigtig store, så får de altså stadig fastelavnsris. Det bliver man vist aldrig for stor til 🙂
Fastelavnsbollerne her er med appelsin og marcipan, og de er ret hurtigt lavet da det ikke er med en gærdej. Som et ekstra plus fik jeg julens sidste marcipan brugt, som bare lå i en lille klump i køleskabet og ventede på at blive spist. Dejen på fastelavnsbollerne bliver super lækker – nærmest wienerbrødsagtig med flager, og de smager helt forrygende når de ser helt nybagte.
Pynt fastelavnsbollerne som du har lyst til – har du børn i huset er det endnu sjovere at tage dem med i køkkenet og lade dem stå for dekorationen.
God fornøjelse!
Andre lækre opskrifter på fastelavnsboller:
Fastelavnsboller med skildpaddefyld
Fastelavnsboller med marcipan og chokolade
Fastelavnsboller med appelsin og marcipan
Ingredienser
Dej:
- 200 g smør
- 250 g hvedemel
- 3 spsk græsk yoghurt
Appelsincreme:
- 1 dl mælk
- 1,5 spsk sukker
- 1,5 spsk hvedemel
- 1 tsk vaniljepulver
- 1 appelsin (saft + skal)
Øvrigt fyld:
- 60 g marcipan
Pensling:
- 1 æg
Glasur:
- appelsinsaft
- flormelis
Sådan gør du
Dejen:
-
Smuldr den kolde smør i melet, til det er helt findelt.
-
Tilsæt græsk yoghurt og saml dejen til en klump. Læg dejen i køleskab imens du laver cremen.
Creme:
-
I en lille gryde blandes æg, sukker, mel, mælk, vanilje og 1/2 dl appelsinsaft (gem resten).
-
Kog blandingen op – når det når kogepunktet vil det blive tykt, og så slukker du.
-
Rør fintrevet appelsinskal i cremen. Lad den afkøle let.
Samling:
-
Del dejen i 12 lige store dele. Hver bolle udrulles til en cirkel på ca. 10 cm i diameter.
-
Læg en klump marcipan og en skefuld creme på hver, og fold hver fastelavnsbolle sammen så der er godt lukket omkring fyldet, og samlingen placeres nedad mod bagepladen. Tryk dem ganske let i facon når de er kommet på pladen.
-
Pensles med æg, og bages ved 225 grader (ingen varmluft) i 15 min.
Pynt:
-
Pynt de afkølede fastelavnsboller med en glasur rørt af flormelis og det overskydende appelsinsaft.