Home Kageopskrifter 4. juli lagkage

4. juli lagkage

4 Juli lagkage

Vi har gode venner på den anden side af Atlanten, og 4. juli – Uafhængighedsdagen – markeres da derfor altid her på Hverdagsro. Det er en virkelig stor dag i USA, hvor paletten stort set ryddes for alle farver der ikke live er rød, hvid eller blå. Familier samles, og der er i det hele taget en helt unik stemning som jeg godt kan være lidt misundelig på og ønske at vi havde noget lignende her i Danmark.

I år går vi i rødt, hvidt og blåt her på Hverdagsro med en overdådig lagkage, der smager helt fantastisk. Den er stor, og rækker snildt til 8-10 personer. Sæt den i køleskab når du har lavet den, og spis den iskold til en kop kaffe eller et glas bobler.

4. juli lagkage skåret

Lagkagen vil egne sig vældig godt til en sommerbuffet, studenterfest eller andet – den ser flot ud, og kan laves i forvejen så den er lige klar til at sætte på bordet når den skal serveres.

Tip: Man kan sagtens halvere opskriften, så kagen laves som en enkel skærekage, blot med creme og bær på toppen (altså ikke i 2 lag). Så vil den være en lige så skøn dessertkage, og lidt mindre overvældende 🙂

Rigtig god 4. juli til dig!

LÆS OGSÅ:

4. juli jordbær
4. juli bowle
4. juli smoothie

♡ 1000 tak fordi du læser med på Hverdagsro ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

4. juli lagkage

Antal 8 personer
Forfatter Tina

Ingredienser

Bunde:

  • 225 g blødt smør
  • 400 g sukker
  • 4 æg
  • 375 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 2,5 dl håndvarmt mælk

Fløde creme:

  • 250 g mascarpone
  • 5 dl piskefløde
  • 100 g flormelis
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 knivspids fint salt

Pynt og fyld:

  • 1 bakke jordbær
  • 1 bakke hindbær
  • 1 bakke blåbær

Sådan gør du

Bundene (2 stk):

  1. Med en håndmixer piskes det bløde smør og sukkeret lyst og luftigt.

  2. Tilsæt æggene et ad gangen.

  3. Tilsæt herefter mælk og de tørre ingredienser lidt ad gangen (skiftevis mælk og mel blanding).

  4. Fordel dejen i 2 runde og velsmurte springforme (diameter 21 cm).

  5. Bages ved 180 grader i ca. 20 minutter, til de har fået lidt farve og du kan stikke en tandstik i uden der hænger noget ved.

  6. Lad bundene afkøle på en rist til de er helt kolde.

Fløde creme:

  1. Rør mascarponen blød, og tilsæt flormelis, vaniljepulver og salt.

  2. Tilsæt piskefløden, og pisk nu til det har en fast og cremet konsistens - det skal kunne forme toppe men hold endelig inden det bliver fast og grynet (tip: pas godt på - det går hurtigt til sidst!)

Bærrene:

  1. Skyl og halvér jordbærrene. Dryp dem af i køkkenrulle.

  2. Skyl forsigtigt blåbær og hindbær, og dryp dem af i køkkenrulle.

Samling:

  1. Placér den nederste bund på serveringsfadet.

  2. Fordel halvdelen af flødecremen på den nederste bund, og herover ca. halvdelen af bærrene. De skal ligge i et nogenlunde jævnt lag.

  3. Gør det samme på den anden bund, og når den er pyntet færdig løfter du den forsigtigt over ovenpå den første.

  4. Sæt kagen i køleskab minimum en time inden den skal serveres, så den kan nå at sætte sig.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering