Home HovedretterFjerkræ og vildt Hverdagssalat med sprød kylling

Hverdagssalat med sprød kylling

Hverdagssalat med sprød kylling

Er du på jagt efter én af de der nemme, hurtige og relativt billige hverdagsretter, der kan pifte en grå mandag op, og få familien til at tro virkelig har gjort sig umage med aftensmaden? Og, nå ja, en ret der selvfølgelig smager helt suverænt godt og ikke er svær at lave? Så har du mandagssvaret lige her.

Hverdagssalat med sprød kylling er super nemt at lave, smager fantastisk – og er altså bare en helt fantastisk lækker hverdagsret. Ikke mere at sige om den ting. Færdig. Punktum. Bare prøv det!

 

♡ 1000 tak fordi du læser med på Hverdagsro ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Hverdagssalat med sprød kylling

Ret Hovedret
Antal 4 personer

Ingredienser

Kyllingen:

  • 2 store kyllingebryster
  • 4 spsk pankorasp
  • 1 tsk stødt chili
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 1 æg
  • 1 dl revet cheddar ost

Dressing:

  • 2 dl græsk yoghurt 2%
  • 1 tsk groft salt
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 tsk grøn tabasco sauce
  • friskkværnet peber

Salat 1:

  • 1 dåse majs
  • 1 dåse sorte bønner
  • 1 rød peber
  • 1 lime (saften heraf)
  • salt, peber

Salat 2:

  • 3 gulerødder (groft revne)
  • 1 granatæble (kernerne)

Desuden:

  • Salte nacho chips

Sådan gør du

Kylling:

  1. Skær kyllingen i tern á ca. 2x2 cm.

  2. Lav en paneringsblanding af rasp og krydderier. Vend kyllingen først i sammenpisket æg, og derefter i raspblandinge. Læg kyllingestykkerne på en bageplade m. bagepapir på.

  3. Drys kyllingestykkerne med revet cheddar ost.

  4. Kyllingen bages i ovnen v. 225 grader i ca. 10 minutter.

Dressingen:

  1. Bland alle ingredienser, og sæt dressingen i køleskab til den skal bruges.

Salaterne:

  1. Bland ingredienserne til de to salater, og servér.

  2. Det hele serveres med salte nacho chips.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering