Home BrødopskrifterBoller Græskarboller
Græskarboller

Det er oktober, og Halloween nærmer sig med hastige skridt. Hos os fejrer vi Halloween som de fleste andre danske husstande – vi hygger i oktober med græskar, sjove kager osv, men selve “dagen” er ikke noget vi fejrer. Men altså – alt det der har med mad og hygge at gøre, det er vi da SÅ meget med på. Incl. græskarboller!

Hokkaido græskar

Græskarbollerne her er super lækre og nemme at lave. De bages med mos lavet at et hokkaido græskar, og får derved den fineste gyldne farve. Det er helt utroligt hvor meget farve der er i et hokkaido græskar! Du kan sagtens lave dem som helt almindelige runde boller, men tager du lige lidt ekstra tid og laver dem til noget der ligner små græskar, så bliver det bare endnu mere hyggeligt. Synes jeg 🙂

Græskarmosen tilføjer ikke bare farve til græskarbollerne, men gør også at de holder sig friske længere end almindelige boller. Spørgsmålet er bare om de for lov til at ligge så længe i brødkassen, eller om de bliver spist med det samme. De smager skønt lune og nybagte med smør på.

LÆS OGSÅ:
Opskrift på (u)hyggelige græskarmuffins

♡ 1000 tak fordi du læser med på Hverdagsro ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Græskarboller

Antal 14 stk
Forfatter Hverdagsro

Ingredienser

  • 200 g hokkaido græskar (vægt uden skal)
  • 2 dl mælk
  • 25 g gær
  • 50 g smør eller margarine
  • 1 dl græsk yoghurt
  • 2 spsk sukker
  • 2 tsk groft salt
  • 550 g hvedemel

Desuden:

  • 1 æg (til pensling)
  • 16 mandler

Sådan gør du

  1. Skræl et stykke hokkaido græskar (der skal være 200 g) og skær det i tern. Kog ternene møre i vand (ca. 8-10 min). Blend de kogte tern, og lad græskarmosen afkøle lidt.

  2. Smelt smørret i en gryde, og tilsæt mælk. Hæld blandingen op i en røreskål, og opløs gæren heri.

  3. Tilsæt salt, sukker, græsk yoghurt og hokkaido mos.

  4. Ælt melet i lidt ad gangen til dejen er smidig og lækker. Lad den hæve ved stuetemperatur tildækket i ca. 1 time.

  5. Del den hævede den i 14 lige store stykker (hver bolle skal veje ca. 72-73 g), og form dem til runde boller. Hver bolle trykkes lidt flad, hvorefter du skærer 6 snit ud fra midten. Tip: Hvert snit skal være ca. 1/2 cm dybt, og det er vigtigt at du skærer med en skarp kniv så det bliver et skarpt snit.

  6. Lad dem efterhæve 30 minutter under et viskestykke. Inden bagning pensles de med sammenpisket æg, og en mandel stikkes ned i midten (= græskarrets stilk)

  7. Bages ved 200 grader (ingen varmluft) i ca. 15-20 minutter.

  8. Smager super godt lune med smør på.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering