Home TilbehørSalat og grønt Spinatpandekager

Spinatpandekager

Spinatpandekager

Jeg har egentlig aldrig syntes at pandekager var “rigtig” aftensmad. Men men….. der er altså undtagelser. Her er én af dem: Spinatpandekager. Skønne grønne pandekager, der kan fyldes med lækre salater og bare udgøre et rigtig dejlig let aftenmåltid. Og så er de nemme at lave!

Vi fyldte denne gang spinatpandekagerne med følgende salat:

  • Iceberg salat
  • Grønne asparges (kogt et par minutter)
  • Ruccola
  • Radisser
  • Rejer
  • Granatæblekerner
  • Let mayonnaise, salt, peber, citronsaft

♡ 1000 tak fordi du læser med på Hverdagsro ♡

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Spinatpandekager

Antal 8 stk

Ingredienser

  • 90 g optøet hakket spinat (vredet for vand - du skal bruge ca. 2 håndfulde)
  • 3 æg
  • 4 dl mælk
  • 180 g hvedemel
  • 0,5 tsk salt
  • 2 spsk rapsolie
  • yderligere rapsolie til stegning

Sådan gør du

  1. Hæld alle ingredienserne i en skål og blend løs med en stavblender (du kan selvfølgelig også bare bruge en helt almindelig blender hvis du har sådan én). Dejen skal ikke være for tyk (med mindre du - som jeg - godt kan lide dem lidt tykkere end en almindelig pandekage).

  2. Bag pandekagerne på en slip-let pande med lidt rapsolie på. Der bliver 8 stk.

  3. Servér pandekagerne med en lækker salat tilsat f.eks. rejer, stegt kylling, chorizo - eller hvad du har lyst til.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering