Home Desserter Frozen Key Lime Pie

Frozen Key Lime Pie

Frozen key lime pie

Amerikanerne er rigtig gode til dét der med desserter. Desværre er de ofte temmelig søde, og den klassiske Key Lime Pie er da heller ingen undtagelse. Jeg har lavet den nogle gange, men må altså give pas – den ER bare rigtig sød. Men men….. laver man den frosne version, ja mmmmmm så er det straks noget helt andet 🙂 Frozen Key Lime Pie er noget af det skønneste jeg længe har smagt når det gælder desserter. Den er som en lækker blød is, sød og syrlig på samme tid, og bare sådan rigtig god. Og så kan den laves i forvejen, hvilket i min optik jo gør den endnu bedre.

Du får opskriften på den skønne Frozen Key Lime Pie lige her. God fornøjelse!

♡ 1000 tak fordi du læser med på Hverdagsro ♡

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Frozen Key Lime Pie

Køkken Amerikansk
Antal 6 personer
Forfatter Tina

Ingredienser

Bund:

  • 300 g digestive kiks
  • 50 g sukker
  • 80 g smør

Fyld:

  • 6 æggeblommer
  • 0,75 dl flormelis
  • 4 dl sødet kondenseret mælk
  • 2 spsk fintrevet limeskal
  • 1,5 dl citronsaft

Topping:

  • 2,5 dl piskefløde
  • 50 g flormelis
  • 1 tsk vaniljepulver

Sådan gør du

Bunden:

  1. Knus digestivekiksene (gøres lettest ved at brække dem i stykker, fylde dem i en frostpose, og så ellers mase dem til rasp med f.eks. en kagerulle).

  2. Bland digestive rasp med smeltet smør og sukker, og pres blandingen ned i en smurt tærteform (diameter 20-22 cm).

  3. Bag bunden i ca 10 minutter ved 180 grader (ingen varmluft) og lad bunden afkøle helt inden du fortsætter.

Fyldet:

  1. Pisk æggeblommer og flormelis med en håndmixer, til blandingen tykner og er blevet lys. Tilsæt den kondenserede mælk, lime skal og citronsaft. Fyld den lysegule blandingen ovenpå den afkølede bund, og sæt tærten i fryseren - gerne natten over.

  2. Et par timer før tærten serveres piskes fløden til blødt skum. Tilsæt flormelis og vanilje og pisk indtil blandinge er fast men stadig lækker. Fordel blandingen over den frosne tærte (er man rigtig god kan det gøres med sprøjtepose). Frys tærten ned igen et par timer inden den skal serveres.

  3. Pynt evt med ekstra revet limeskal.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering