Home Bagværk Malteser cookies
Malteser cookies

Hvad kommer der ud af det, når man kombinerer en af familiens yndlingschokolader med den bedste cookieopskrift? Jo, nogle super lækre cookies! Overrasket? Nej vel! Godt plus godt kan næsten kun blive lig med endnu bedre.

Chocolate chip cookies har i årevis hørt til favoritterne hjemme hos os. Denne gang prøvede jeg at bage dem med knuste Malteser chokolader i stedet – Malteser cookies. Det blev virkelig godt! De færdige cookies får en smag af den lyse chokolade, og konsistensen bliver en smule mere “chewy” af fyldet der er indeni Malteserne. Chokoladerne knuses simpelthen bare groft med en kniv, og hældes i dejen. Nemmere kan det næsten ikke blive!

Sønnen var det første til at prøvesmage de nye Malteser cookies, og kommentaren kom prompte: “Det er kvalitet det her!”. 🙂

Det skal for god ordens skyld nævnes, at indlægget IKKE på nogen måde er reklame eller sponsoreret.

Andre lækre cookie opskrifter:
M&M cookies
Lakrids cookies

♡ 1000 tak fordi du læser med på Hverdagsro ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Malteser Cookies

Antal 25 stk
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 125 g smør eller margarine (blødt)
  • 125 g sukker
  • 100 g farin
  • 1 æg
  • 220 g hvedemel
  • 0,5 tsk natron
  • 0,5 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 0,5 tsk fint salt
  • 2 dl grofthakkede Malteser chokolader (1 pose)

Sådan gør du

  1. Pisk blødt margarine, sukker og farin sammen til en lys blanding.

  2. Tilsæt æg.

  3. Tilsæt mel, salt, natron, bagepulver og vaniljepulver.

  4. Hak Malteser chokoladerne groft med en kniv og fyld dem i dejen.

  5. Dejen samles evt. til sidst med hænderne (når det hele piskes sammen med håndmixer kan dejen være ret pulvariseret, så varmen fra hænderne samler den).

  6. Form runde kugler med hænderne. Der bliver ca. 25 stk. Sæt dem på plade, men ikke for tæt da de vil flyde ud. Du behøver ikke at trykke dem flade inden bagning.

  7. Bages ved 180 grader (ingen varmluft) i ca. 8 minutter. De er færdige når kanten har fået lidt farve, og midten stadig ser underbagt ud.

 

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering