Home BrødopskrifterBoller Ramsløgsboller

Ramsløgsboller

Ramsløgsboller

Vi havde lidt ramsløg stående fra den store buket som naboen kom over med i sidste weekend. De var så småt ved at synge på sidste vers, så de blev brugt til en gang lækre ramsløgsboller. Ramsløgsboller er skønne frokostboller, der smager forrygende til sandwich – fyld dem f.eks. med sprød salat, mortadella, en skive mozzarella, og dryp med lidt ramsløgspesto (få opskriften på pesto lige her).  Mummmmmmm!

 

LÆS OGSÅ:
Opskrift på ramsløgspesto
Opskrift på ramsløgssalt

♡ Tak fordi du læste med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til opskriften, er du meget velkommen til at stille dem i kommentarfeltet under opskriften.

Ramsløgsboller

Antal 8 stk
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 3 dl lunkent vand
  • 1 tsk groft salt
  • 1 spsk olivenolie
  • 10 blade ramsløg
  • 2 dl durummel
  • 4,5-5 dl hvedemel
  • lidt mælk til pensling

Sådan gør du

  1. Skyl ramsløgsbladene godt, og snit dem groft. Fyld dem i en skål, og hæld kogende vand over. Lad dem stå et halvt minuts tid, hvorefter du sier vandet fra. Snit dem yderligere, så de bliver relativt finthakket.

  2. Opløs gæren i vandet, og tilsæt salt, olivenolie og ramsløg.

  3. Tilsæt durummel, og ælt nu så meget hvedemel i som dejen kan tage (dvs. indtil den slipper skålen, men stadig er en lille smule klistret.

  4. Lad dejen hæve tildækket på køkkenbordet en times tid.

  5. Form til boller (ca. 8 stk), der nu efterhæver i 30 min. Pensles med mælk inden bagning.

  6. Bages ved 210 grader (ingen varmluft) i ca. 15 min.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering