Home Hovedretter Sloppy Joe Burgere

Sloppy Joe Burgere

Sloppy Joe Burgers

Sloppy Joe burgers er – ja gæt selv – en amerikansk opfindelse. Navnet fortæller næsten at udseendet på disse burgers er en lidt rodet affære! Med rodet look eller ej – de smager stjernegodt, og er et lækkert alternativ til de klassiske burgers. Og så er det en nem og hurtig hverdagsret, der kan stå på bordet på under en halv time.

Vi lagde denne gang vores Sloppy Joe’s sammen med hjertesalat, cherrytomater og majs.

Læs også: Opskrift på hjemmebagte burgerboller

♡ 1000 tak fordi du læser med på Hverdagsro ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Sloppy Joe Burgere

Samlet tid 30 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 250 g hakket svinekød
  • 250 g hakket oksekød
  • 1 stort løg
  • 250 g champignons (i små tern)
  • 3 spsk tomatpuré
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk chilipulver
  • 0,5 tsk estragon
  • salt, peber

Tilbehør:

  • 4 grove burgerboller
  • hjertesalat, cherry tomater, majs, avocado el.lign.
  • lidt grøn tabasco sauce

Sådan gør du

  1. Hak løget fint, og lad det svitse i lidt olie til det er blødt. Tilsæt farsen lidt efter lidt, og lad det brune med et par minutter.

  2. Tilsæt de hakkede champignons og lad dem stege med i ca. 5 minutter.

  3. Tilsæt tomatpuré og alle krydderierne, og lad det hele simre 5-10 minutter til det hele er stegt.

  4. Varm burgerbollerne i ovnen, og servér straks med salat og evt lidt ekstra grønsager (tomater / majs / avocado / el.lign). Vi dryppede også med lidt grøn tabasco sauce.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering