Home TilbehørSalat og grønt Bønnesalat med feta

Bønnesalat med feta

Bønnesalat med feta

Lun bønnesalat med feta er et lækkert tilbehør, der egner sig til rigtig mange retter: f.eks. kylling, laks, frikadeller, karbonader………  Der skal gerne masser af feta i! Vi fik det denne gang med en laks i ovn drysset med et ordentlig lag krydderier ovenpå, lidt kogte kartofler til og så en smørklat. Det smagte forrygende.

Det er vigtigt at du bruger friske bønner og ikke dem fra frost. De skal stadig have lidt “bid” når de er blevet blancheret.

Brug bønnesalaten som et lunt alternativ til en grøn salat.

♡ 1000 tak fordi du læser med på Hverdagsro ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Bønnesalat med feta

Samlet tid 10 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 300 g friske bønner (NB! brug friske - ikke frosne)
  • 1,5 dl smuldret feta (køb en klump i stedet for tern)
  • 1 lille løg (evt. rødløg)

Dressing:

  • 0,5 citron (saften heraf)
  • 1,5 tsk fintrevet frisk ingefær
  • 3-4 spsk olivenolie
  • salt, peber

Sådan gør du

  1. Nip enderne af bønnerne, og blanchér dem ca. 3 minutter i kogende vand, hvorefter du tager dem af varmen og hælder dem i en si. Lad dem afkøle til de er lunkne.

  2. Hak løget fint, og smulr fetaen.

  3. Bland ingredienserne til dressingen.

  4. Fyld bønnerne i en salatskål sammen med løg, og fordel dressingen hverover. Bland det godt. Hæld til sidst fetaen over, og servér.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering