Kender du udtrykket “Fister Løgsovs”? OK, måske er det kun noget os fra før 1970 husker…… men altså….
Jeg tror ikke at jeg nogensinde fik løgsovs hjemme hos mine forældre (og det er sovs – ikke sauce!). Men da jeg i 80’erne begyndte at arbejde på en restaurant, var der én af kokkene der ret så ofte lavede det til personalemaden. Derude fik vi det som oftest med kartofler og røde pølser (ja, personalemaden på restauranter er oftest helt nede på jorden!), men løgsovs smager altså også helt forrygende til f.eks. en marineret sild. Det er også en skøn sauce til kogt torsk.
Løgsovs er ikke specielt fotogén, men jeg elsker altså smagen og konsistensen af løg, så hos mig er sovsen altid et hit. I får opskriften lige her (og den er nem!).
♡ 1000 tak fordi du læste med på Hverdagsro i dag ♡
Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN
Løgsovs
Ingredienser
- 3 løg
- 2 dl vand
- 4 dl mælk
- ca. 3 spsk hvedemel
- salt, peber, revet muskatnød
Sådan gør du
-
Hak løgene semi-fint.
-
Fyld dem i en gryde og dæk dem lige akkurat med vand (ca. 2 dl.). Lad dem koge i et par minutter.
-
Tilsæt mælk, og bring blandingen i kog.
-
Mix en jævning af mel og lidt vand, og jævn saucen. Smag til med godt med salt, peber og revet muskatnød.
2 comments
Lige som den skal være. Og det klassiske tilbehør til stegte sildefileter vendt i rugmel med salt og peber.
Tak for mad! 😄👍