Home BrødopskrifterBoller Halloween boller med græskarkerner

Halloween boller med græskarkerner

Halloween boller med græskarkerner

Det er Halloween på onsdag, så ligesom de fleste andre har vi også skåret græskarhoveder hjemme hos os. Eller rettere sagt – husets guld har skåret græskar 🙂 De har gjort det hvert år så længe jeg kan huske, og det er skønt de stadig gider selv nu hvor de er blevet store.

Græskarhoveder

Kødet fra de store græskar synes jeg ikke der er værd at bruge, men kernerne er rigtig fine at bruge i bagværk. Vi bagte denne gang en omgang lækre Halloween boller med græskarkernerne – de er hverken bloddryppende, uhyggelige eller andet, men bagt med græskarkernerne fra Halloween græskarrene. En dejlig måde at kunne genbruge lidt af de skønne orange hoveder!

♡ 1000 tak fordi du læste med på Hverdagsro i dag ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Halloween boller med græskarkerner

- bagt med kerner fra Halloween græskarhoveder

Bagetid 14 minutter
Antal 13 stk
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 3 dl vand (håndvarmt)
  • 3 spsk neutral madolie (f.eks. raps eller majs)
  • 2 tsk salt
  • 2 dl græskarkerner (fra Halloween græskarhoveder)
  • 1 æg
  • 2 dl grahamsmel
  • ca. 7 dl hvedemel
  • mælk til pensling

Sådan gør du

  1. Skyl kernerne fri for græskartrevler, og kog kernerne i ca. 10 minutter.

  2. Opløs gæren i vand, og tilsæt olie og salt.

  3. Tilsæt de kogte græskarkerner og grahamsmel.

  4. Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen til dejen er glat og smidig. Lad køkkenmaskinen køre i 5-8 minutter.

  5. Lad dejen hæve tildækket med et rent viskestykke i ca. 45 minutter ved stuetemperatur.

  6. Form ca. 13 boller, og sæt dem til efterhævning på en bageplade. Lad dem hæve 15-20 minutter.

  7. Pensl med mælk, og bag dem ved 210 grader (uden varmluft) i ca. 14 minutter.

  8. Lad bollerne køle af på en bagerist.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering