Home TilbehørSalat og grønt Ovntørrede tomater

Ovntørrede tomater

Ovnbagte tomater

Vores drivhus har i år bugnet af cherry tomater, og lige nu kommer der så mange på én gang at det næsten (kun næsten!) kniber med at få dem brugt. I dag lavede jeg en gang skønne ovntørrede tomater, som vil smage forrygende til italienske retter i den kommende tid. Skal man være helt præcis, så er det nok hvad italienerne selv ville kalde for semi-tørrede tomater. Men uanset hvad man så kalder dem, så smager de helt fantastisk af sol og sommer.

Ovnbagte tomater

♡ Tak fordi du læser med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Ovntørrede tomater

Samlet tid 3 timer
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • ca. 1 kg cherrytomater
  • 1 lille buket frisk citrontimian
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet sort peber
  • olivenolie

Sådan gør du

  1. Halvér tomaterne, og læg dem på en bageplade med bagepapir på. Skærefladen skal vende opad.

  2. Drys med frisk citrontimian, sukker, salt og peber.

  3. Bag tomaterne i ovnen ved 90 grader (ingen varmluft) i 3 timer.

  4. Kom de let afkølede tomater i et rengjort glas, og dæk tomaterne med olivenolie.

  5. Opbevares i køleskab.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering