Home Desserter Panna Cotta med granatæble

Panna Cotta med granatæble

Panna cotta med granatæble

Panna cotta med granatæble er en dejlig variant af den klassiske italienske dessert. Hvis du ikke har smagt en panna cotta, så minder desserten nok mest af alt om en lidt fast form for fløderand. Og så alligevel ikke. Panna cotta er vist helt sin egen. Det er frit oversat kogt fløde, der stives så det får en fast konsistens. Desserten toppes normalt af med en frugt gelé eller frugtsauce. I denne variant har jeg lavet frugtgeléen af granatæblejuice, der både får en flot farve og en lækker smag.

Hvis du vil servere desserten på et kage tapas bord, hvor den serveres sammen med flere andre kager eller desserter, skal du beregne ca. 0,5 dl. flødemasse per person (som du ser på billedet ovenfor). Hvis desserten serveres som en almindelig dessert skal du beregne lidt mere. Portionen her rækker til 6 stk i tapas størrelse, eller ca. 4 i normal størrelse.

LÆS OGSÅ: Opskrift på panna cotta med passionsfrugt

Note: Jeg har fået en del spørgsmål om hvor de små engangs plastforme er fra. Jeg købte dem i et supermarked i Italien hvor de kom i pakker á 6 stk, men jeg tror sagtens man kan finde noget lignende på nettet.

♡ Tak fordi du læser med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Panna Cotta med Granatæble

3-4 personer hvis de serveres som enkeltstående dessert.
6 personer hvis de indgår på et kage tapas bord med flere desserter.

Køkken Italiensk
Antal 4 personer
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

Panna Cotta:

  • 0,5 dl mælk
  • 2 blade husblas
  • 2,5 dl piskefløde
  • 1 stang vanilje
  • 50 g sukker

Granatæble gelé:

  • 2,5 dl granatæblejuice
  • 2,5 blade husblas

Pynt:

  • granatæblekerner
  • blade af rød skovsyre

Sådan gør du

Panna cottaen:

  1. Læg husblassen i blød i koldt vand i 5-10 minutter.

  2. Hæld mælken i en lille gryde, og sæt den til side.

  3. Flæk vaniljestangen og tag kornene ud.

  4. I en ny lille gryde hældes fløde, sukker og vaniljekorn, og blandingen varmes op til kogepunktet. Sluk for varmen.

  5. I den anden gryde varmes mælken nu op - den skal ikke koge. Når det næsten er på kogepunktet tager du gryden af varmen, vrider husblassen og rører den i den varme mælk under konstant omrøring.

  6. Rør mælkeblandingen i flødeblandingen og rør godt.

  7. Sigt panna cottaen gennem en finmasket si, så de fleste vaniljekorn sigtes væk (ellers vil de samle sig i bunden af glasset).

  8. Hæld den flydende panna cotta masse i små portionsglas. Hvis du bruger det på et "tapas kagebord" skal du beregne ca. 0,5 dl. per person, og så er der til 6 personer i denne portion. Som enkeltstående dessert kan du godt lave dem lidt større per person.

  9. Sæt dem i køleskab, og lad dem stivne helt - gerne natten oven. De skal ikke dækkes til i første omgang, da de så vil danne kondens. Dæk dem først når de er helt kolde.

Granatæble gelé:

  1. Når de er kolde og stivnede kan du lave granatæble geléen.

  2. Læg husblassen i koldt vand i 5-10 minutter.

  3. Opvarm granatæblejuicen til den næsten er på kogepunktet, og tag den af varmen. Vrid husblassen, og rør den i den varme juice. Rør godt!

  4. Lad juicen køle af til den er næsten kold, og hæld den dernæst forsigtigt over de kolde panna cottaer. Du behøver ikke at bruge al geléen - hæld så meget over at det ca. giver 4-5 mm gelé over hver dessert.

  5. Sæt dem i køleskab igen, og lad geléen stivne.

  6. Pynt med friske granatæblekerner og lidt rød skovsyre.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering