Home Grill S’Mores

S’Mores

S'mores

Vi har en dejlig bålplads hvor vi bor, og normalt laver vi bål adskillige gange i løbet af en sommer dernede. Selvfølgelig også Sct. Hans Aften. I år blev det lidt anderledes, da der jo som bekendt var afbrændingsforbud mange steder – incl. hvor vi bor. Men altså, normalt hører S’Mores uløseligt sammen med sommerbål, og vi har lavet dem et hav af gange. I år til Sct. Hans var selvfølgelig ingen undtagelse, lige bortset fra at de denne gang blev lavet på grillen, som i dagens anledning agerede stand-in bål. Men de smagte nu lige godt for det!

S’mores er dybest set skumfiduser der ristes over gløder, så de bliver lysebrune udenpå, og dejligt bløde indeni. Se placeres så mellem to mariekiks (som en sandwich) – og i luxusudgaven tilsættes desuden lidt chokolade i midten. Mums! Man man selvfølgelig også sagtens bruge andre forme for kiks, men i vores udgave er det altid de helt klassiske Marie.

S'mores på fad

Skal du have grill eller bålaften, så lav et fad med alle ingredienserne på incl. grillspyd af bambus – så kan folk selv stege deres egne lækre S’mores!

♡ Tak fordi du læser med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

S'mores

Klassisk godbid over bål

Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • Skumfiduser
  • Mariekiks
  • Evt. chokolade (f.eks. runde skiver pålægchokolade)

Sådan gør du

  1. Sæt en skumfidus på et bambusspyd, og steg den over gløder til den er lysebrun udenpå (så vil den være blevet blød indeni).

  2. Placer den mellem 2 kiks sammen med et stykke pålæchokolade, og spis hele herligheden som en lækker lille sandwich.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering