Vi er så småt begyndt den mentale nedtælling til sommerferien. Datteren har allerede startet ferie, sønnen har én uges skole tilbage, og vi andre bare to ugers arbejde før ferien kalder. Vi har i denne weekend Sct. Hans hygget, og været på en lille smuttur til Tyskland for at få tanket lidt op i spisekammeret inden ferietiden (og datterens tur på Roskildefestival!).
Det er jo som sædvanlig vores egen families madplan jeg deler med jer her, så de opskrifter der ikke i forvejen kommer fra hjemmesiden, vil i de fleste tilfælde blive lagt på som links i løbet af ugen. Jeg tilbyder hverken en færdig indkøbsliste til planen eller et overslag på ugens madbudget – udelukkende lidt god inspiration! Måske kan vores families madplan inspirere dig til de retter I skal have i den kommende uge. Ellers tag et kig rundt på bloggen – det kan være der er andre retter der frister!
Vores plan for uge 26 ser sådan her ud:
Mandag: Grov bulgur med pankopaneret kylling og hummus
Tirsdag: Farserede porrer med nye kartofler
Onsdag: Salade Nicoise
Torsdag: Pasta carbonara
Fredag: Grillet pesto brie, grillspyd m. tzatziki, hjemmebagt madbrød og salat, dessert: French Coffee
Lørdag: Ferskrøget laks m. nye kartofler, hollandaise og masser af dild
Søndag: Boller i karry