Home TilbehørSalat og grønt Broccolisalat

Broccolisalat

Broccolisalat

Jeg har været vild med broccolisalat lige fra første gang jeg smagte det. Jeg tror at det var til en sommerfest på børnenes sfo for snart rigtig længe siden. Broccolisalat er en helt genial ret på en buffet, så hvis der skal medbringes en ret til skolefester så er det et rigtig godt bud. Også fordi du sagtens kan lave den i god tid i forvejen.

Jeg kommer tørrede tranebær i min version af den dejlige broccolisalat, men er du ikke så meget til kombinationen af sødt og salt kan du selvfølgelig udelade tranebærrene. Du kan også erstatte dem af f.eks. rosiner eller tørrede blåbær. Eller tilsætte friske hindbær. Mulighederne er mange, og det er heldigvis DIG der bestemmer suverænt, når det er dig der står i køkkenet 🙂

Rigtig god fornøjelse!

♡ Tak fordi du læser med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Broccolisalat

Samlet tid 10 minutter
Antal 6 personer
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 1 broccoli
  • 2 æbler
  • 1 dl tørrede tranebær
  • 2-3 spsk solsikkekerner
  • 1 lille rødløg
  • 1 pakke bacon i tern

Dressing:

  • 2 dl græsk yoghurt 2%
  • 2 spsk let mayonnaise
  • 2 spsk æblecider
  • 2 spsk sukker
  • salt, friskkværnet sort peber

Sådan gør du

  1. Skær broccolien i små bukette. Hver buket skal ikke være større end max. 1x1 cm. Æblerne skrælles (hvis du synes) og skæres i små tern (5x5 mm). Løget finthakkes.

  2. Alle delene til salaten blandes - undtagen bacon.

  3. Bland alle ingredienserne til dressingen, og rør dressingen i salaten.

  4. Steg bacon sprødt på en pande, og lad det dryppe af på køkkenrulle. Når det er afkølet røres det i salaten, som så er klar til servering.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering