Home Grill Hawaii Bøffer

Hawaii Bøffer

Hawaii bøffer

Har du nogensinde prøvet at google hvad det vil koste at rejse til Hawaii? Jeg har. Og ferieplanerne blev meget hurtigt revideret en smule. Det findes jo trods alt også andre destinationer der har palmer, strande, og sågar lidt vulkansk aktivitet at byde på. For Hawaii er godt nok dyrt!! Men når man nu ikke selv lige kan komme til Hawaii (for det kan MAN ikke!), så må Hawaii jo kommer til én. Det gjorde Hawaii så forleden aften ude ved grillen, hvor vi lavede de lækreste Hawaii bøffer.

Hawaii bøffer har været en fast del af vores sommer grill repertoire i et par år efterhånden. Jeg husker faktisk ikke hvor vi oprindeligt faldt over opskriften på det, men god er den i hvert fald, og jeg vil meget gerne dele den med jer søde læsere her på bloggen.

Hawaii bøffer på grillen

Vi serverer som regel Hawaii Bøffer med en lækker blandet salat til og flutes, så det er faktisk både hurtigt og nemt lavet. Især hvis “man” så ydermere lader manden stå ved grillen 🙂

♡ Tak fordi du læser med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Hawaii Bøffer

Dejlig mad på grillen

Forb. tid 10 minutter
Marinering 1 time
Samlet tid 1 time 10 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 1 røget hamburgerryg (stor nok til at du kan skære 2 skiver pr. person)

Marinade:

  • 1 dl ketchup
  • 2 dl barbecue sauce
  • 4 spsk olie
  • 2 spsk farin
  • 1 spsk tørret oregano
  • friskkværnet peber

Ovenpå:

  • 1 rød Primadonna ost
  • 1 dåse ananas i ringe

Sådan gør du

  1. Skær fedtkanten af den (rå) røgede hamburgerryg, og skær hamburgerryggen i skiver. Hver skive skal være ca. 1,5 cm tyk.

  2. Bland alle ingredienserne til marinaden, og vend skiverne af hamburgerryg heri, så marinaden er godt fordelt på kødet. Dæk skålen til, og sæt på køl i mindst en time (men gerne længere).

  3. Grill de marinerede kødstykker over direkte varme - læg låget på. De skal ikke have så længe, men skal have tydelige grillmærker på begge sider.

  4. Læg en lille skefuld marinade på hver skive, herover en skive ost, og til sidst en ananasring.

  5. På med låget igen, og grill videre til osten er smeltet. Så er de klar til servering!

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering