Home HovedretterFisk Grov tærte med røget hellefisk

Grov tærte med røget hellefisk

Grov tærte med røget hellefisk

Om sommeren kan vi rigtig godt lide tærter. Vi spiser dem som regel som aftensmad med en salat til, og det er en dejlig let ret hvor man ikke går fra bordet med en følelse af at have fyldt maven med mursten.

Tærten her er med røget hellefisk, men vil man hellere have et fyld der smager af lidt mere, kunne hellefisken sagtens erstattes af f.eks. ferskrøget laks, serrano skinke eller lignende. Tærten egner sig også fint på f.eks. en sommerbuffet, og skulle der mod al forventning være et stykke i overskud, så er det perfekt i madpakken!

 ♡ Tak fordi du læser med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til opskriften, er du meget velkommen til at stille dem i kommentarfeltet under opskriften.

Grov tærte med røget hellefisk

Samlet tid 30 minutter
Antal 3 personer
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

Tærtebund:

  • 100 g hvedemel
  • 100 g grahamsmel
  • 1 tsk salt
  • 100 g koldt smør eller margarine
  • ca. 3-4 spsk koldt vand

Æggemasse:

  • 5 æg
  • 1 dl græsk yoghurt 2%
  • salt, peber

Fyld:

  • 150 g frisk babyspinat
  • 1 spsk olivenolie
  • 1,5 dl frosne ærter
  • 5-6 skiver røget hellefisk (1 pakke)

Tilbehør:

  • 1 citron
  • salat

Sådan gør du

  1. Bland de to meltyper og salt. Skær smørret ud i små tern, og ælt det ind i melet til det er helt findelt. Det gøres lettest med fingrene.

  2. Saml dejen med koldt vand. Læg dejen i en frysepose, bind for den, og læg den i køleskab en halv times tid - så bliver den lettere at rulle ud.

  3. Smør et ovnfast fad eller tærteform. Det er vigtigt at fadet har rimeligt høje kanter.

  4. Rul den kolde dej ud, og læg den i fadet. Prik den godt i bunden med en gaffel, og forbag den i ovnen ved 200 grader (ingen varmluft) i 10 minutter.

  5. Pisk æg, græsk yoghurt og krydderier sammen, og hæld blandingen på den nu forbagte tærtebund.

  6. Skyl spinaten, og damp den let på en pande i olivenolie, til spinaten begynder at falde sammen. Læg den dampede spinat oveni æggemassen.

  7. Fordel ærterne og hellefisken (i mindre stykker) over tærten, og bag den videre i ca. 25-30 minutter til den har fået farve.

  8. Pynt tærten med citronskiver, og server med en grøn salat til.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering