Home HovedretterFjerkræ og vildt Italiensk kalkun med parmaskinke

Italiensk kalkun med parmaskinke

Italiensk kalkum ned parmaskinke

Italiensk kalkun med parmaskinke er en ret, som min mand og jeg lærte at lave mens vi – for mange år siden – boede en periode i Rom. Dernede hedder retten “Frittura Piccata” og laves med kalvekød. Vi har dog altid udskiftet kalvekødet med kalkun. Retten serveres med sprødstegt parmaskinke på toppen, og så den lækreste let syrlige sauce der kun består at bouillon, smør, citronsaft, persille og stegefedt, og som smager så englene synger når man dypper et godt stykke italiensk brød i det!

Retten er rigtig god som gæstemad, da det meste kan forberedes i forvejen, og selve tilberedningen tager ikke ret lang tid. Det er en af de retter der har været på vores “faste repertoire” i over 25 år. En skøn ret!

Tip: Vi serverede denne gang en let forret til, bestående af pasta med brændenældepesto (find opskriften lige her). Hovedretten er i sig selv ikke så “fyldig” da der kun spises brød til som tilbehør, så det er en god idé at lægge bunden først med lidt pasta.

♡ Tak fordi du læser med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til opskriften, er du meget velkommen til at stille dem i kommentarfeltet under opskriften.

Italiensk kalkun med parmaskinke

Køkken Italiensk
Tilb. tid 15 minutter
Antal 6 personer
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 1 helt kalkunbryst
  • 6 spsk mel
  • salt, peber
  • 15 skiver parmaskinke (eller serrano skinke)
  • 150 g smør
  • 1,5-2 dl hønsebouillon
  • 4-5 spsk citronsaft
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • ekstra smør til stegning

Tilbehør:

  • italiensk brød

Sådan gør du

  1. Bland mel, salt og peber. Skær kalkunbrystet ud i tynde skiver (ca. 5-7 mm) og vend dem i blandingen.

  2. Steg kalkunen ved middelvarme i smør, til alle stykker er gennemstegt. Læg dem på et serveringsfad (det skal ikke være helt fladt), og dæk det til så det holder sig varmt.

  3. Steg parmaskinken i det samme stegefedt - de skal kun have et minut eller 2 på hver side og kun på middel varme, så de bliver sprøde. Placér de stegte skiver ovenpå kalkunkødet, og hold det hele varmt.

  4. Hæld bouillon, og smør på panden, skrab panden godt i bunden så stege "resterne" kommer ind i saucen. Kog op i ca. 2 minutter, og tilsæt så citronsaft og grofthakket persille .

  5. Hæld saucen henover kødet, og server straks!

  6. Servér retten med et lækkert italiensk brød til.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering