Home KageopskrifterCupcakes og muffins Skildpadde muffins
Skildpadde muffins

Hvis du – ligesom jeg – er vild med chokolade skildpadder og generelt er lidt af en chokolade fan, så vil disse muffins være lige noget for dig 🙂  Der gemmer sig en lækker skildpadde i midten af disse lækkerier, som du smager når du bider i kagen. Super lækkert!

Skildpadde muffins i form

Man kunne godt vælge at give dem en cupcake frosting på toppen (det ser virkelig flot ud), men faktisk synes jeg at kagen i sig selv er så rig på chokoladesmag, at det næsten vil være for meget med toppingen. Så min version er uden.

Skildpadde muffins indeni

Hvis du er mere til chokolade frøer, vil du sagtens kunne udskifte skildpadderne med disse!

♡ Tak fordi du læser med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til opskriften, er du meget velkommen til at stille dem i kommentarfeltet under opskriften.

Skildpadde muffins

Skønne muffins med indbagt chokolade skildpadde

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 18 minutter
Samlet tid 28 minutter
Antal 10 stk
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 200 g blødt smør eller margarine
  • 200 g sukker
  • 0,5 tsk vaniljepulver
  • 2 æg
  • 1,5 dl mælk
  • 200 g hvedemel
  • 1,5 tsk bagepulver
  • 50 g kakao
  • 10 stk mini chokolade skildpadder

Sådan gør du

  1. Pisk smør og sukker sammen til en lys og luftig masse.

  2. Tilsæt æggene et ad gangen.

  3. Tilsæt alle de tørre ingredienser (mel, vaniljepulver, bagepulver, kakao), og dernæst mælk.

  4. Fyld dejen i en sprøjtepose, og sæt 10 stk papirmuffinsforme ned i en metalform.

  5. Fyld hver muffinsform ca. 1/3 op. Læg en skildpadde i hver, og dæk med resten af dejen. Det passer med at der bliver 10 stk.

    Skildpadde muffins i form
  6. Bages ved 175 grader (varmluft) i ca. 16-18 minutter.

    Skildpadde muffins indeni

Du vil måske også kunne lide

2 comments

Charlotte Nielsen 8. marts 2019 at 22:46

Jeg får det til 16 kæmpe muffins med alt det dej.

Reply
Tina 10. marts 2019 at 8:43

Håber de blev gode 🙂

Reply

Leave a Comment

Opskrift Vurdering