Home Desserter Jordbærtærte
Jordbærtærte

Er der noget skønnere her mens vi for alvor venter på forår og sommer, end en lækker hjemmebagt jordbærtærte? Jeg var heldig denne gang og fik fat i nogle jordbær der virkelig havde saft og kraft, og så er fornøjelsen ekstra stor.

Jordbærtærte

Jordbærtærte kan både laves som en lækker dessert eller som kage til eftermiddagskaffen – den smager godt på alle tidspunkter! Versionen her har jeg lavet med en creme rørt af mascarpone og græsk yoghurt, hvilket (synes jeg) gør den lidt lettere end de versioner hvor der også tilsættes flødeskum. Den hittede helt sikkert hjemme hos os!

Tip: Tærten vil også smage helt fantastisk hvis jordbærrene blev udskiftet med enten blandede bær, rent hindbær eller f.eks. kvarte blommer. Jeg vil i hvert fald eksperimentere lidt når sommerens bær kommer i haven i år!

♡ God påske til dig, og 1000 tak fordi du læste med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til opskriften, er du meget velkommen til at stille dem i kommentarfeltet under opskriften.

Jordbærtærte

- med creme af mascarpone og græsk yoghurt

Antal 6 personer
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

Til bunden:

  • 250 g marcipan
  • 125 g smør
  • 2 æg
  • 4 spsk hvedemel

Fyld 1:

  • 50-100 g mørk chokolade

Fyld 2:

  • 250 g mascarpone (=1 bæger)
  • 1 dl græsk yoghurt 2%
  • 3 spsk flormelis
  • 1 vaniljestang
  • 1 øko lime (fintrevet skal heraf)

Fyld 3:

  • 1 bakke friske jordbær
  • lidt jordbærmarmelade (kan udelades)

Pynt:

  • frisk mynte, citronmelisse el.lign.

Sådan gør du

  1. Start med at lave bunden:

  2. Riv marcipanen groft, og bland det med koldt smør der skæres i små firkanter. Tip: Det gøres lettest med fingrene.

  3. Mix æggene i med en håndmixer el.lign., og til sidst hvedemelet.

  4. Dejen trykkes ud i en smurt springform (diameter ca. 20 cm)-

  5. Bag bunden ved 175 grader (ingen varmluft) i ca. 25-30 min.

  6. Lad bunden blive helt kold inden du går videre.

  7. Smelt chokoladen, enten i en chokoladesmelter eller over vandbad. Pensl den afkølede bund med chokoladen. Det er vigtigt du kommer helt ud til kanten, men pas på ikke at dryppe på kanten.

  8. Lad chokoladen blive kold før du går videre.

  9. Bland (med håndmixer) ingredienserne til cremen: mascarpone, græsk yoghurt, kornene fra vaniljestangen og den revne limeskal. Pisk til cremen er fast og lækker.

  10. Smør cremen ovenpå kagen. Herover lægges jordbærrene (der først renses og halveres).

  11. Pensl evt. overfladen af jordbærrene med lidt jordbærmarmelade for at gøre dem ekstra skinnende og for at tilføje lidt ekstra sødme (hvis bærrene ikke er så søde i sig selv).

  12. Pynt evt. med lidt frisk mynte, citronmelisse el.lign.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering