Den kommende uge er der påskeferie hele ugen for alle i huset undtagen mig. Det er dog ikke så slemt; jeg skal kun lige arbejde mandag og onsdag, så det bliver virkelig en dejlig nem uge. Forhåbentlig bliver det lidt varmere, så man kan komme en lille tur i haven, men ellers giver det jo dejlig meget tid til at hygge sig i køkkenet.
Link: Husk at du kan finde inspiration til påskeretter lige her!
Det er jo som sædvanlig vores egen families madplan jeg deler med jer her, så de opskrifter der ikke i forvejen kommer fra hjemmesiden, vil i de fleste tilfælde blive lagt på som links i løbet af ugen. Jeg tilbyder hverken en færdig indkøbsliste til planen eller et overslag på ugens madbudget – udelukkende lidt god inspiration! Måske kan vores families madplan inspirere dig til de retter I skal have i den kommende uge. Ellers tag et kig rundt på bloggen – det kan være der er andre retter der frister!
Vores plan for uge 13 ser sådan her ud:
Mandag: Tapas
Tirsdag: Græske frikadellespyd med kikærtesalat
Onsdag: Hjemmelavede sunde burgere
Torsdag: Islandsk fiskefad
Fredag: Wok mad + dessert: Jordbærtærte
Lørdag: Påskesalat med æg, rejer og andet lækkert
Søndag: Fiskelasagne med salat
Husk: Du kan følge Hverdagsro.dk på FACEBOOK ♡