Home Hovedretter Mexikansk hønsekødssuppe

Mexikansk hønsekødssuppe

Mexikansk hønsekødssuppe

Mexikansk hønsekødssuppe. Det er faktisk en anelse snyd at kalde denne suppe for en hønsekødssuppe. Specielt fordi den ikke indeholder høne! Den er derimod lavet på kylling, og for at få en rigtig lækker kraftig smag er der ydermere tilsat oksekød.

Det mexikanske køkken byder på et væld af skønne retter, så det er lidt uretfærdigt vi herhjemme som oftest kun støder på tacos, fajitas og chili con carne. Suppen her er et godt eksempel på nogle af de andre lækkerier som det mexikanske køkken kan præstere.

Suppen er en rigtig skøn vinterret, der varmer langt ind i sjælen på en kold vinterdag.

 ♡ Tak fordi du læste med på Hverdagsro.dk ♡

Tina

Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK og på BLOGLOVIN

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til opskriften, er du meget velkommen til at stille dem i kommentarfeltet under opskriften.

Mexikansk hønsekødssuppe

Køkken Mexikansk
Samlet tid 1 time
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 400 g kylling (gerne underlår m. ben i)
  • 400 g oksesmåkød
  • 1 løg
  • 1 porre
  • 2 gulerødder
  • 1 laurbærblad
  • 8 peberkorn
  • 0,5 spsk salt
  • 4 kartofler
  • 2 stilke bladselleri
  • 2 peberfrugter
  • 1 dåse flåede tomater
  • 1 oksebouillonterning (evt.)
  • 2 tsk chilipulver
  • 1 spsk paprika
  • salt, peber

Sådan gør du

  1. Læg kylling og oksekød i en stor gryde, og dæk det med vand. Kog op og skum godt.

  2. Snit gulerødder, løg og porre, og fyld det i gryden, sammen med salt, peberkort og laurbærbladet.

  3. Lad retten simre med låg på i ca 40 minutter.

  4. Tag kødet op, og si suppen.

  5. Rengør og snit de resterende grønsager (kartofler, bladselleri og peberfrugter) og læg det i suppen. Tilsæt også de flåede tomater. Lad suppen koge i 10 minutter.

  6. Fjern skindet fra kyllingen, og skær kødet i små tern. Hvis dine oksekødstern er for store, skæres de også i mindre tern. Tilsæt til suppen.

  7. Smag suppen til med krydderier - hvis du synes smagen ikke er kraftig nok, så smuldr en bouillon terning i (oksebouillon).

  8. Drys med frisk persille, og servér med flutes.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering