Vi er som bekendt rigtig glade for indisk mad hjemme hos os, og en god curry er altid et hit hos store som små. Denne Chicken Curry er mild i smagen, så selv dem der ikke er så begejstrede for krydret mad vil kunne lide den. Duften af krydderier når du laver retten er helt fantastisk.
Vi serverer den som regel med ris til, men naan brød vil også være rigtig lækkert. Mango chutney hører også til!
Du vil måske også kunne lide:
Indisk gryde
Marokkansk gryde
♡ Jeg håber du vil synes om opskriften – og 1000 tak fordi du læste med i dag ♡
Du kan altid blive opdateret på de sidste nye opskrifter fra bloggen på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN
Chicken Curry
Lækker mild indisk curry
Ingredienser
- 2 spsk neutral madolie (f.eks. raps eller majsolie)
- 1 løg, hakket
- 2 fed hvidløg
- 1 cm frisk ingefær
- 1 tsk tørret koriander (hvis man kan lide det)
- 1 tsk gule sennepsfrø
- 1 tsk garam masala
- 0,5 tsk stødt spidskommen
- 500 g kyllingekød i strimler
- 3 dl vand
- 1 bouillonterning (hønsebouillon)
- 1 kanelstang
- 250 g græsk yoghurt (tempereret til stuetemperatur)
- 2 spsk rosiner (gerne de lyse)
- 1 bundt persille eller frisk koriander
Serveres med mango chutney, samt ris eller naan brød
Sådan gør du
-
Opvarm olien og steg det hakkede løg blødt i en gryde. Det skal ikke tage farve.
-
Skru ned på medium, og tilsæt finthakket hvidløg, revet ingefær, tørret koriander, sennepsfrø, garam masala og spidskommen og steg det sammen et minut eller to.
-
Tilsæt kyllingestrimlerne og steg videre i 8-10 minutter, mens du rører hele tiden så krydderierne ikke brænder på. Tilsæt evt lidt ekstra olie.
-
Hæld ca. 3 dl. vand over retten, og drys bouillon terningen over. Læg kanelstangen ved. Lad retten simre i ca 45 minutter uden låg.
-
Fjern kanelstangen.
-
Rør græsk yoghurt i (skal have stuetemperatur), og rosiner, og varm retten let igennem. Tip: hvis du ikke kan lide at saucen skiller lidt (hvilket yoghurten vil gøre) så brug en fed creme fraiche 38%.
-
Drys med frisk koriander eller persille ved servering. Servér med mango chutney, samt ris eller naan brød.