Jeg var faktisk lidt halvblank og idéforladt da jeg her til morgen satte mig ned for at få skruet næste uges madplan sammen. Kender du det? Men når man så først kommer i gang og surfer lidt rundt på det uundværlige net, ja så falder de gode idéer jo nærmest over hinanden.
Tirsdag er det international pandekage dag (ja, der kan man bare se!). Hos os betyder det mexikanske pandekager på menuen. Onsdag er det valentinsdag, og jeg havde jo faktisk tænkt på hjerter i flødesauce……. ♡♡♡ OK, planen blev ændret til en lækker mørbrad der skal hygge sig i en Guinness marinade et døgns tid. Søndag kaster vi os ud i en lækker portions anrettet version af den populære Black Magic kage.
Det er jo som sædvanlig vores egen families madplan jeg deler med jer her, så de opskrifter der ikke i forvejen kommer fra hjemmesiden, vil i de fleste tilfælde blive lagt på som links i løbet af ugen. Måske kan vores families madplan inspirere dig til de retter I skal have i den kommende uge. Ellers tag et kig rundt på bloggen – det kan være der er andre retter der frister!
Vores plan for uge 7 ser sådan her ud:
Mandag: Fransk løgsuppe
Tirsdag: Taco Tuesday
Onsdag: Guinness marineret mørbrad med salat og grovbrød
Torsdag: Ovnstegt kylling med hjemmerørt aioli og ristede kartofler
Fredag: Ingen plan da vi spiser ude 🙂
Lørdag: Stegt flæsk med persillesovs
Søndag: Indisk curry + dessert: Black Magic cake
Husk: Du kan følge Hverdagsro.dk på FACEBOOK ♡