Home Brødopskrifter Sammenbagte pestosnegle

Sammenbagte pestosnegle

Sammenbagte pestosnegle

Jeg har længe haft lyst til at forsøge mig med højtrullede snegle, som jeg tilfældigt så i en amerikansk kogebog. De laves ret anderledes end de klassiske, hvor man ruller én stor pølse der så skæres ud i flade ensartede snegle. I de højtrullede ruller man hver enkelt strimmel sammen, og lader den blive høj i facon under sammenrulningen. Det gør selvfølgelig absolut intet ved smagen, men ser sådan lidt sjovt ud 🙂

Sammenbagte pestosnegle - i form

Min version blev i dag til højtrullede sammenbagte pestosnegle, der bl.a. skal i ungernes madpakker de næste par dage. De er bagt med en dej af bl.a. grahamsmel, så der er lidt gods i dem. Fyldet jeg brugte er med skinke, grøn pesto og ost.

De er prøvesmagt og godkendt!

Sammenbagte pestosnegle

Lækkert fyld til madpakken

Samlet tid 1 time
Antal 13 stk

Ingredienser

Dej:

  • 1 dl håndvarmt vand
  • 1 dl græsk yoghurt el.lign.
  • 35 g gær
  • 1 tsk salt
  • 50 g blødt margarine eller smør
  • 2 dl grahamsmel
  • 4 dl hvedemel

Fyld:

  • 1 pose revet ost
  • 1 pakke skinke i strimler
  • 1 glas grøn pesto

Ovenpå:

  • 2-3 spsk olivenolie
  • lidt groft salt

Sådan gør du

  1. Start med at lave dejen:

  2. Opløs gæren i det håndvarme vand, og rør yoghurt og salt i.

  3. Rør den bløde margarine i sammen med grahamsmel.

  4. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt, til dejen er blød og smidig.

  5. Lad dejen hæve ved stuetemperatur i cirka 1 time.

  6. Lav imens fyldet: Blend ost, skinke og pesto sammen. Tilsæt evt. en lille smule vand, hvis massen er for tyk.

  7. Når dejen er hævet rulles den ud til et kvadrat på ca. 35 x 25 cm. Bred fyldet ud på hele fladen.

    Sammenbagte pestosnegle - dej
  8. Skær strimler på den korte led - de skal være ca. 2 cm bredde.

  9. Hver strimmel rulles til en snegl, men i stedet for at lave den jævn i tykkelse, ruller du den gradvis højere - se foto. Placeres i en rund springform.

    Sammenbagte pestosnegle - i form
  10. Lad sneglene efterhæve ved stuetemperatur ca. 20 minutter.

  11. Pensl overfladen med olivenolie og drys let med groft salt.

  12. Bages ca. 30-35 minutter ved 200 grader uden varmluft.

  13. Tag dem ud og lad dem afkøle lid. Skil derefter sneglene fra hinanden, sæt dem på en bageplade m. bagepapir på, og bag dem videre ved 200 grader + varmluft i 5-8 minutter.

  14. Afkøles på en rist.

 

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering