Home Desserter Granatæble sauce – perfekt til risalamanden!

Granatæble sauce – perfekt til risalamanden!

Granatæblesauce

Elsker du også granatæbler? Så vil denne dessertsauce – granatæble sauce – være lige noget for dig!

Ingen juleaften uden risalamande hjemme hos os. Med mandel i naturligvis 🙂  Men altså, hjemme hos os spiser vi ikke risalamanden med kirsebærsauce til, men derimod med en lækker sauce lavet af granatæbler. Den søde let syrlige smag af denne dessert sauce, kombineret med den fantastiske farve, gør det til et “match made in heaven” når det gælder risalamande. Jeg stødte tilfældigt på granatæble saucen for nogle år siden, og den er gået hen og blevet en klassiker hos os.

risalamande

Granatæble saucen smager også dejligt til f.eks. vaniljeis eller gammeldags gul budding.

Du kan finde lidt mere information om granatæbler lige her.

Vil du se flere juleopskrifter så klik her.

♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡

Tina

Granatæble sauce

Lækker dessert sauce til f.eks. risalamande, vaniljeis eller gul budding.
Antal 4 pers.
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 3 granatæbler
  • 1 dl. sukker
  • 1 kanelstang
  • 1 appelsin
  • 1 tsk kartoffelmel

Sådan gør du

  1. Start med at presse granatæblerne mod en bordblade, mens du ruller dem. Det løsner kernerne, og gør det meget lettere at få dem ud.
  2. Skær nu granatæblerne midt over, og fjern kernerne med en gaffel. Det gøres lettest i en røreskål med en sigte over, så der ikke går noget tabt.
  3. Når det hele er taget ud, fjerner du alle de hvide ribber, så der kun er saft og rene kerner tilbage.
  4. Kom det hele i en gryde sammen med sukker og appelsinsaft samt kanelstangen.
  5. Kog op.
  6. Lad saucen simre over middel varme 5 minutter.
  7. Fjern kanelstangen.
  8. Rør kartoffelmel op med en skefuld vand, og hæld det i saucen så den jævnes let.

  9. Saucen er klar.

 

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering