Home Rejser Juleshopping i Dubai… og en pose pistacienødder

Juleshopping i Dubai… og en pose pistacienødder

Jul i Dubai

 

Glædelig 8. december, og velkommen til dagens låge i Bloggers by Heart’s 2017 julekalender (som du i øvrigt kan følge lige her)

Juleshopping i Dubai… og en pose pistacienødder

Den første weekend i december i år var jeg på en arbejdstur til Dubai. Det er der for så vidt ikke noget specielt ved. Jeg har været der en del gange efterhånden, da firmaet jeg arbejder for ofte udstiller på messer derude. Det specielle var at turen i år lå i december; en måned der for mig normalt er helliget familien og julehygge på højt blus.

Mall of the Emirates i december

Men nu er det jo juleshopping det handler om. Hver gang jeg er i Dubai forsøger jeg at finde tid til et besøg i Mall of the Emirates. Det er min absolutte yndlings mall, og hvis du skulle befinde dig i området må du helt sikkert en tur derud. De har en indendørs skihopbakke! Dubai’s metro system fungerer helt fint, og metroen kører direkte derud.

Jeg går altid derind med stor købelyst, og kommer ud med en masse poser. Sjovt nok indeholder de sjældent noget til mig selv. Sådan er det vist at være mor?

I år var der da også alle chancer for at få købt alle julegaverne derinde. Men billigt er det altså ikke! Priserne ligger generelt på samme eller højere niveau end i Danmark. Julestemning var der selvfølgelig ikke så meget af. Og det er vel i og for sig ikke så overraskende… Men Dubai er meget international og med indbyggere fra hele verden, så jeg havde faktisk troet at de ville have pyntet op; om ikke andet så med stjerner / iskrystaller eller hvad ved jeg – vinterpynt mere end julepynt. Men det havde de altså ikke.

I enkelte butikker kunne man dog finde noget fint julepynt. Det var i primært de internationale kæder.  Crate&Barrel (besøg deres hjemmeside) er amerikansk, og de  havde et superfint udvalg. Det var primært vestlige kunder jeg så derinde, så jeg tror måske ikke julesortimentet er en stor sællert blandt det lokale publikum. Jeg fik lov til at tage et par billeder derinde:

Julevarer hos Crate&Barrel i Mall of the Emirates

… og så noget om en pose pistacienødder

Og hvad fik jeg så købt til mig selv? Jo, jeg kom såmænd hjem med – en pose pistacienødder!

Nødder, dadler og lignende kan fås i en virkelig fin kvalitet dernede – og i store poser til en god pris! Så det blev hverken til en Gucci taske, Louboutin sko eller et Burberry halstørklæde til mig i denne omgang, men i stedet en lækker stor pose fyldt med det grønneste og skønneste spiselige guld. Og helt ærligt – jeg kunne næsten ikke forestille mig noget mere lækkert at komme hjem med. Nu skal de bruges i nogle af julens mange lækkerier. Og selvfølgelig kommer der også afslutningsvis en lille Dubai inspireret juleopskrift til jer, hvor nogle af de skønner grønlinger er blevet brugt: Fyldte Juledadler.

Fyldte dadler

Fyldte juledadler - med inspiration fra Dubai

Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 15 dadler af god kvalitet de helt almindelige - der skal ikke bruges friske dadler i denne opskrift
  • 1 stor spsk kandiseret appelsinskal i tern
  • 1 dl. Marcipan
  • 1 dl. usaltede pistacienødder
  • 1 spsk rosenvand kan købes i alle større supermarkeder

Sådan gør du

  1. Hak en håndfuld pistacienødder. Hold et par skefulde tilbage til pynt.
  2. Bland nødder og appelsinskal godt sammen med marcipan.
  3. Ælt rosenvand i marcipanen.
  4. Fjern forsigtigt sten fra dadlerne, ved at skære en lang rille i toppen.
  5. Når stenen er fjernet lukker du forsigtigt dadlen op.
  6. I hver dadel fylder du nu hullet med en "pølse" af marcipanmassen.
  7. Dæk med hakkede pistacienødder.
  8. Tip: Du kan købe færdigsyltet appelsinskal, eller lave det selv. Du kan finde en opskrift lige her.

 

Låge nummer 9 i Bloggers by Heart’s julekalender vil i morgen kl. 9 blive åbnet hos Cfashion.dk.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering