Er du også én af dem der i foråret plantede et par squash planter i haven, og hen over sensommeren har været ved at drukne i den aflange grønne fætre?
Der findes heldigvis et hav af lækre opskrifter hvor squash indgår. Fyldte squash er én af dem, og det specielt skønne ved denne ret (udover at den smager dejligt) er, at man kan tilberede den i forvejen, så den bare skal i ovnen når spisetiden nærmer sig.
Den laves bedst med små squash på ca. 15 cm i længden. Beregn 1 stk per person.
Flere opskrifter med squash:
Marmorkage med squash
Minestrone
♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡
Fyldte squash
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 1 time
Antal 4 pers.
Ingredienser
- 4 squash længde: ca. 15 cm
- 1 løg
- 1 rød peberfrugt
- 1 dåse tomatpuré
- 400 g svinefars
- 1 dl. revet ost
- olivenolie
- Krydderier: salt peber, oregano, tørret persille, tørret hvidløg
- rasp
- Tilbehør: Grøn salat og flutes
Sådan gør du
-
Halvér dine squash, og fjern kernerne med en teske.
-
Udhul skallerne så godt du kan, og sæt skallerne i et smurt ovnfast fad.
-
Hak squashkødet fint.
-
Hak løg og peberfrugt fint.
-
Steg alle grønsagerne let i olivenolie i en gryde.
-
Tilsæt tomatpure og krydderier, og steg videre et minuts tid.
-
Tilsæt svinefars af flere omgange til kødet har delt sig og stegt med et par minutter.
-
Sluk for varmen, og rør den revne ost i saucen.
-
Lad den afkøle lidt, og fyld den derefter i de tomme squash skaller.
-
Drys med rasp.
-
Bages ved 200 grader i ca. 30 minutter (bagetiden vil afhænge af hvor store dine squash er)
-
Serveres med en grøn salat og flutes.