Home KageopskrifterCupcakes og muffins Zebra muffins
Zebra muffins

Zebra muffins er – som navnet antyder – muffins der er stribede når man skærer dem over. De laves nærmest som en gammeldags marmorkage, dog uden skærerillerne, så lagene bliver ved med at være adskilt. Dejen til zebramuffins er lidt tyndere end til almindelige muffins, da den skal kunne sprøjtes ud med en sprøjtepose og flyde ud i formen. Det er ret let!

Jeg bagte forleden disse til sønnen, der skulle have kage med i skole til hele klassen – 24 unger plus en lærer eller to. Muffins er altid en super god løsning når der skal kage med i skole, da de er ret så lette både at spise og at dele ud. Og der er aldrig det der latente problem med at én har fået et større stykke end en anden 🙂

Andre skønne muffins opskrifter:
Muffins med birkes og citron
Blåbær muffins
Bananmuffins med kanel og chokolade

♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡

Tina

Zebra muffins

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 35 minutter
Antal 28 stk
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 7 æg
  • 400 g sukker
  • 3 tsk vaniljepulver
  • 500 g mel
  • 3 tsk bagepulver
  • 1 dl. kakao
  • 2 dl. rapsolie eller anden neutral madolie
  • 2 dl. mælk

Sådan gør du

  1. Start med at piske æggene.
  2. Tilsæt sukker og vaniljepulver, og pisk videre, til blandingen er lys og luftig.
  3. Tilsæt olie, mælk, mel og bagepulver og bland godt.
  4. Del dejen i 2 lige store dele, og tilsæt kakao til den ene portion.
  5. Hæld begge portioner i hver sin sprøjtepose.
  6. Fór din metal muffinsform med papirsforme.
  7. I hver form sprøjter du nu en stor klat dej. Skiftevis mørk og lys. Placér hver "klat" fra midten af formen, og lad det flyde ud af sig selv.
  8. Tip: Jeg fik 3 mørke lag + 2 lyse lag i hver af mine.
  9. Bages ved 170 grader varmluft i ca. 15 minutter. Check med en strikkepind - der er færdige når der ikke hænger dej ved.

 

Du vil måske også kunne lide

2 comments

Louise 22. august 2018 at 10:21

Kan du huske, hvor mange muffins der bliver af én portion? Mvh. Louise

Reply
Tina 22. august 2018 at 10:42

Hej Louise. Der blev 28 stk ud af portionen 🙂 Kh Tina

Reply

Leave a Comment

Opskrift Vurdering