Fyldte bagte kartofler er en virkelig nem og super billig aftensmad, som også sagtens kan bruges som en frokost ret. Det er ret beset bare bagte kartofler, hvor man pepper dem op så de kan serveres som en ret i sig selv uden nødvendigvis andet tilbehør. Du kan sagtens forberede dem i forvejen, så de bare lige skal have den sidste halve time i ovnen inden de skal spises.
Vi havde denne gang bacon og purløg i, men det ekstra fyld kan i virkeligheden varieres i det uendelige alt efter hvad man lige har på hylden. Jeg har lavet nogle forslag til fyld herunder:
- Bacon, tun, skinke i strimler, chorizo……
- Majs, ærter, porrer, cheddar i tern, løg (let stegte først), feta, champignons (let stegte først)……..
Inspiration til andre lækre kartoffelretter:
Kartoffelpizza med gedeost og brændenælder
Waldorf inspireret kartoffelsalat
Spansk kartoffelomelet
♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡
Fyldte bagte kartofler
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 1 time 30 minutter
Samlet tid 1 time 50 minutter
Antal 4 pers.
Ingredienser
- 8 bagekartofler
- 1,5 dl. mælk
- 50 g margarine smeltet
- 1 pakke bacon i tern
- 1 bundt purløg
- urtesalt + peber
Sådan gør du
-
Start med at vaske kartoflerne. Læg dem på en bagerist og bag dem i ovnen ved 200 grader i en times tid.
-
Tag kartoflerne ud, skær dem over på langs, og lad dem køle af.
-
Steg bacon og lad det køle af på panden.
-
Når kartoflerne er lunkne udhuler du dem med en ske.
-
Lav en kartoffelmos ud af alt det kartoffel du har hulet ud:
-
Start med at mase kartoffelmassen, enten med en moser (hvis du har sådan en) eller med en gaffel. Tilsæt mælk, smeltet margarine, og mix det sammen med en håndmixer.
-
Mix det stegte bacon samt purløg, salt og peber i.
-
Fyld de tomme kartoffelskaller med mosen, og sæt dem tilbage i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter, til toppen begynder at få farve.