Home Desserter Banan milkshake

Banan milkshake

Banan milkshake

Hjemmelavede milkshakes smager helt fantastisk, og er en lække lille dessert eller indslag til f.eks. en børnefødselsdag. Det er ikke svært at lave selv, og man kan variere smagen nærmest i det uendelige alt efter hvilke frugter eller bær man lige har liggende.

For nogle år siden var vi i USA, hvor nogle venner tog os med ind på en rigtig klassisk diner, hvor vi spiste burgers. Min veninde – som er amerikaner – bestilte en milkshake som drikkevarer i stedet for en sodavand eller vand. Og det var tilsyneladende maget normalt! Jeg syntes det var lidt sjovt, for i min verden er en sød milkshake noget man får bagefter, som en dessert eller en is. Men ok – her blev det altså til drikkevarer. Så lærte man lige det!

Du kan lave din milkshake med mange andre former for frugter eller bær – prøv dig bare frem! Alt efter hvilken frugt du bruger, kan du tilpasse mængden af honning, så din milkshake bliver tilpas sød.

Opskriften her er med bananer, og rækker til 4 personer.

Flere opskrifter med bananer:
Banana bread
Banan muffins med kanel og chokolade

♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡

Tina

 

Banan Milkshake

Køkken Amerikansk
Forb. tid 5 minutter
Samlet tid 5 minutter
Antal 4 pers.
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 4 modne og bløde bananer
  • 3,5 dl. skummetmælk
  • 4 kugler vaniljeis
  • 2 spsk akaciehonning
  • 2 tsk vaniljepulver
  • Knuste isterninger
  • Evt: Flødeskum på toppen

Sådan gør du

  1. Skær bananerne i mindre tern, og start med at blende disse.
  2. Tilsæt mælk, honning og vaniljepulver og blend det med.
  3. Slut af med at tilsætte vaniljeis, og blend til det har en ensartet konsistens.
  4. Tilsæt lidt knuste isterninger lige inden servering.
  5. Hæld i høje glas, og server med sugerør og evt med en top af flødeskum.

 

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering