Home Kageopskrifter Banankage / Banana Bread

Banankage / Banana Bread

Banana bread

Indtil for et par år siden, kaldte vi (i hvert fald hjemme hos os) det her for Banankage. Og det var da egentlig et meget godt navn? En kage er i min verden sød, og banankage indeholder sukker og vanille – altså er det en kage.

Men altså….. i USA kalder man det for banana bread – altså banan brød. Og jeg tænker bare, at når det kaldes for brød, så flytter man det vel ligesom over i en mere sund kategori? Brød er relativt sundt. Kage er relativt usundt. Eller er det bare mig? Men vi er vel faktisk ikke et hak bedre herhjemme, med vores wienerBRØD. Måske igen en lille undskyldning for at spise kage til morgenmad – “Jamen, det er jo bare brød!”

Nok om det – banankage er og bliver en skøn KAGE (uanset navn!), og en fin måde at få brugt de halvtamme plettede bananer i frugtskålen, som aldrig lige nåede at blive spist mens der stadig var liv i dem 🙂

Andre opskrifter med bananer:
Banan milkshake
Banan muffins med kanel og chokolade

♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡

Tina

 

Banankage / Banana Bread

Køkken Amerikansk
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 1 time 5 minutter
Antal 1 stk
Forfatter Hverdagsro.dk

Ingredienser

  • 2-3 meget modne bananer
  • 1 dl. smeltet margarine
  • 1 tsk bagepulver
  • lidt salt
  • 2 dl. sukker
  • 1 æg
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 4 dl. mel

Sådan gør du

  1. Skær en aflang tynd skive banan (et "midterstykke") og gem det til pynt.
  2. Mos bananerne med en gaffel.
  3. I en anden skål pisker du æg med sukker og vaniljepulver, til det bliver lyst og luftigt.
  4. Tilsæt smeltet margarine, og de mosede bananer.
  5. Mix mel og bagepulver i.
  6. Fyld dejen i en brødform, foret med bagepapir. På toppen lægger du den lange bananskive, og trykker den lidt ned i dejen.
  7. Bages ved 175 grader i ca. 45 minutter.

facebookKunne du lide opskriften? Så giv gerne Hverdagsro.dk et LIKE på Facebook – så ville jeg blive rigtig glad 🙂

 

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment

Opskrift Vurdering