Disse sprøde flutes er bagt med durum, så de får en virkelig lækker skorpe. De passer som tilbehør til de fleste retter, og kan også sagtens bruges f.eks. i madpakken smurt som en sandwich.
Du kan sagtens fryse dem ned. Så skal du bare varme dem op i ovnen inden servering, så de igen får den lækre skorpe.
Andre gode flutes opskrifter:
Flutes med krydderurter
Hvidløgsflutes
♡ Tak fordi du læste med og velbekomme ♡
Flutes bagt med durum
Forb. tid 1 time 30 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 1 time 40 minutter
Antal 4 stk.
Ingredienser
- 5 dl. vand
- 50 g gær
- 1,5 tsk salt
- 1 spsk sukker
- 2 spsk olie
- 5 dl durummel
- 5-6 dl. hvedemel
Sådan gør du
-
Opløs gæren i det lunkne vand, og tilsæt salt, sukker og olie.
-
Rør durummel i.
-
Rør så meget hvedemel i, at dejen bliver glat og smidig. Den skal være let, men ikke super klistret.
-
Lad dejen hæve en time. Dejen vil nu være betydeligt mere fugtig end før.
-
Form dejen til 4 flutes, og placer dem enten i en smurt flutes form (hvis du har sådan en) - ellers på bagepapir.
-
Tip: De formes lettest med våde fingre!
-
Lad dem efterhæve ca. 30 min.
-
Pensles med vand og drysses med en lille smule durum, og snittes med skrå snit.
-
Bages ca. 10 minutter ved 250 grader.
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN.
2 comments
Flutes bagt med durum
Hejsa nu har jeg bagt disse flutes nogle gange og de er super gode ,men er det ikke en fejl med bagetid på 10 min mine får ca 30 min 4 stk og de er lig så lange som pladen er.mvh Søren
Hej Søren. 1000 tak for din kommentar – det er ved at være længe siden jeg selv sidst har bagt disse flutes, så jeg vil da lige dobbelt checke bagetiden næste gang. Den skulle dog være god nok, da det jo er en rigtig høj temperatur de bages ved (250 grader). Vælger man en lavere temperatur (som f.eks. 200 grader) tror jeg at 20-25 minutter vil være rigtigt. Mange hilsner Tina